Lis Vibeke Kristensen

Lis Vibeke Kristensen (født 1943) er forfatter og dramaturg. Hun har været teaterchef både i Danmark og Sverige og har skrevet dramatik til scenen, radio og tv. Hun debuterede som forfatter i 1983, men først 12 år senere var hun parat til for alvor at satse på forfatterskabet. Siden har hun skrevet en række romaner om stærke og søgende kvinder og mænd, der nægter at leve på en livsløgn.