Kontakt

Modtryk

Anholtsgade 4
DK-8000 Aarhus C
Telefon    +45 8731 7600
Telefax    +45 8619 9138
E-mail      forlaget@modtryk.dk

Følg os på

Medarbejdere

Ilse Nørr

Ilse Nørr

Direktør

+45 8731 7603
in@modtryk.dk

Tanja Hjortshøj

Tanja Hjortshøj

Økonomi

+45 8731 7604
th@modtryk.dk

Malene Schioldan

Malene Schioldan

Salgschef

+45 8731 7608
ms@modtryk.dk

Marie Hastrup Sørensen

Marie Hastrup Sørensen

Presse / sociale medier

+45 8731 7609
mhs@modtryk.dk

Nanna Rørdam Knudsen

Nanna Rørdam Knudsen

Redaktør

+45 8721 7607
nrk@modtryk.dk

Susanne Hjort Mieritz

Susanne Hjort Mieritz

Grafik

+45 8731 7602
shm@modtryk.dk

Trine Busch

Trine Busch

Redaktør

+45 8731 7605
tb@modtryk.dk

Indsendelse af manuskript

Vi læser alle de manuskripter, vi modtager, men da vi får rigtig mange, har vi desværre ikke mulighed for at give kommentarer eller konsulentudtalelser til hvert enkelt. Vi tager derfor udelukkende stilling til, om vi vil indgå et samarbejde med henblik på udgivelse eller ej. Vi læser kun skønlitteratur for voksne. Vores svartid er 6-8 uger. Manuskripter kan sendes som vedhæftet fil til forlaget@modtryk.dk. Vi returnerer ikke tilsendte papirmanuskripter.

Indkøb til biblioteker, skoler og institutioner

Skoler, biblioteker og institutioner har mulighed for at købe vores bøger. Ønsker du at afgive en bestilling, så send os en mail med følgende oplysninger: Isbn, titel og antal, leveringsadresse, kontaktperson og telefonnummer til kontaktperson, CVR og EAN-nummer.

Om Modtryk

Modtryk startede i 1972 som et forlag med stærk tilknytning til den århusianske, venstreorienterede studenterbevægelse. De første år udgav Modtryk kritiske rapporter om forholdene på arbejdspladserne samt teoretiske marxistiske værker. Af markante udgivelser fra de år kan nævnes ”Malerrapporten” og ”Til rekonstruktionen  af  kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status” af Hans-Jørgen Schanz. Op  gennem 1970’erne kom andre områder til, i 1976 børnebøgerne og skønlitteraturen, og  i 1981 begyndte Modtryk også at udgive krimier – lang tid før ordet krimibølge var opfundet.

Folk i og omkring Modtryk havde læst Sjöwall & Wahlöös banebrydende krimiserie og set, at krimien kunne bruges til at kritisere samfundsforhold. Også andre nordiske forfattere begyndte at interesse sig for krimigenren og brugte den til både underholdning og kritik, og det passede perfekt til Modtryk på det tidspunkt.  Guillou skriver om sin egen inspiration fra Sjöwall & Wahlöö: ”Det her var godt, realistisk og samfundsorienteret (sådan hed det dengang) litteratur. Men det var også en amerikansk form, der var tyvstjålet. Men det, der i amerikanske politiromaner ville have været højre, var her blevet venstre. Altså burde man kunne gøre det samme med spionromanerne, indså jeg, og bestemte mig for at skrive det, der blev til Hamilton-serien.”

Op gennem årene har vi på Modtryk bevaret kærligheden til krimien, og selv om en samfundskritisk vinkel ikke mere er et krav, kan vi stadig godt lide krimier, der ud over at være underholdende også har hjerte og holdning. Leif GW Persson var en af de første vi udgav,  i 1987 udkom første bind i Hamilton-serien,  Håkan Nessers Van Veeteren-serie startede i 1994, Harry Hole-serien i 2000. Efter årtusindskiftet er forfattere som Arne Dahl, Stieg Larsson/David Lagercrantz, Jens Lapidus, Thomas Enger, Lene Kaaberbøl og mange flere kommet til.  Krimierne fylder nu cirka halvdelen af vores udgivelsesprogram, og af øvrige skønlitterære forfattere kan nævnes Jonas Jonasson, Jan Guillou, Mikael Niemi og mange danske forfattere.

I 2009 stiftede vi sammen med Jens Trasborg Forlaget Alvilda, som udgiver børne- og ungdomsbøger, og siden har Modtryk skåret kraftigt ned på den type bøger. Dog udgiver vi stadig Anders Johansens fantastiske ungdomsbøger, og det har vi gjort siden 1985.

Kontakt