Indkøbskurv (1)
Indkøbskurv
1 titel
Kr. 2,450.00
Gå til betaling

Nye bøger

Jo Nesbø:

Tørst

Spændingsbog • Indbundet • 524 sider • Marts 2017 • Læs tekstuddrag!

En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bide­mærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole.

Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt.

Torkil Damhaug:

En femte årstid

Spændingsbog • Indbundet • 588 sider • Februar 2017 • Læs tekstuddrag!

I 1978 omkommer en arbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der lægges låg på, men fortielserne og løgnene kommer op til overfladen knap fyrre år senere, hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i dramatiske begivenheder.
 Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De afprøver ting og går over grænser. En af de ting, de ikke burde have gjort, er at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven, dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Kort tid efter forsvinder en af de unge kvinder.

Keld Conradsen:

Centrifugen

Roman • Indbundet • 388 sider • Februar 2017 • Læs tekstuddrag!

En forårsaften mødes en gruppe mennesker i en stor lejlighed i København. To af gæsterne er Zaina og Danny, der er vokset op i ghettoerne vest for Aarhus. Begge er de som unge voksne flygtet til en rodløs tilværelse i København, Zaina fra udsigten til et arrangeret ægteskab, Danny fra en fordrukken mor. Aftenens værtinde er Elisabeth, der har stiftet en klub for mennesker, der længes efter at få deres sanser stimuleret på nye og overraskende måder.

I begyndelsen er ligheden og accepten i klubben stor, men snart begynder de sædvanlige hierarkier at gøre sig gældende. Da Zaina og Danny finder ud af, at Elisabeth både har en farverig og hemmelig fortid og et skjult formål med klubben, udvikler tingene sig uventet.

Geir Tangen:

Maestro

Spændingsbog • Indbundet • 365 sider • Januar 2017 • Læs tekstuddrag!

EN KOLD EFTERÅRSDAG vågner Haugesund til drabet på en kvinde. Hun er blevet kastet ud fra et højhus. Drabet var varslet. Dagen før modtog journalist Viljar Ravn Gudmundsson på Haugesunds Avis en mail, som han ikke tog alvorligt. Mens politiet afhører Viljar, modtager han en ny mail med endnu en forudsigelse.

Den dygtige, men excentriske efterforsker Lotte Skeisvoll får til opgave at standse drabsmanden, før han opfylder sine egne profetier, og hun har travlt. Offer efter offer dør.

Jane Gardam:

De sidste venner

Roman • Indbundet • 238 sider • Januar 2017 • Læs tekstuddrag!

Terry Veneering, søn af en fattig cirkusartist, bliver en flamboyant og succesrig advokat i efterkrigstidens Hong Kong. Her møder han sit livs ærkerival, Sir Edward ­Feathers, bedre kendt som Gamle Filth.
 De to mænd afskyr hinanden, også før de forelsker sig i den samme kvinde. Ved en skæbnens ironi ender de i deres alderdom som naboer i det sydlige England, hvor livets skuffelser og alderdommens erfaring fører dem sammen i noget, der næsten kan ligne et venskab.

DE SIDSTE VENNER er historien om to mænd, der har det samme arbejde, er forelsket i den samme kvinde og alligevel er vidt forskellige. Med skarp pen og under­spillet britisk humor fortæller Jane Gardam om deres liv i slagskyggen af Imperiet og klassesamfundet.

Nye paperbacks og hardbacks

Keigo Higashino:

Den hengivne hr. X

Spændingsbog • Paperback • 308 sider • Marts 2017 • Læs tekstuddrag!

Da den enlige mor Yasuko i selvforsvar dræber sin voldelige eksmand i et af Tokyos utallige lejlighedskomplekser, tilbyder hendes gådefulde nabo, en stille matematiklærer ved navn Ishigami, at fabrikere et alibi til hende. I desperation og uden at kunne overskue konsekvenserne accepterer hun naboens tilbud.
 Da politiet ikke kan finde huller i Yasukos alibi, konsulterer de den geniale fysiker professor Yukawa, hvis blændende intuition før har hjulpet politiet i komplicerede sager. Det fører til en sofistikeret hjerne­kamp mellem fysikeren og matematik­læreren. Kan Yukawas egen matematiske intelligens hamle op med Ishigamis glasklare logik? Og hvor langt vil den hengivne matematiklærer gå for at beskytte Yasuko?

Tove Alsterdal:

Kvinderne på stranden

Spændingsbog • Paperback • 333 sider • Marts 2017 • Læs tekstuddrag!

PÅ DEN SYDSPANSKE KYST gør en ung kvindelig turist et chokerende fund, da hun træder på liget af en afrikansk mand, der er skyllet op på stranden. Samtidig sniger en anden ung kvinde sig i land i den nærliggende havn. Hun har mirakuløst overlevet en illegal transport over havet.
 I New York forsøger Ally uden held at komme i kontakt med sin mand, Patrick, en kendt freelancejournalist, der er taget til Paris for at skrive om menneskehandel og slaveri. Da Ally modtager en mystisk pakke fra Patrick, trodser hun sin klaustrofobi og flyver over Atlanten for at forsøge at finde ham. Det bliver en rejse ind i det mørkeste Europa og dybt ind i hendes egen fortid.

Rebecka Edgren Aldén:

Den ottende dødssynd

Spændingsbog • Paperback • 370 sider • Januar 2017 • Læs tekstuddrag!

Nora har succes med sine klummer, bøger og foredrag, hvor hun fortæller om, hvordan alle kan opnå succes og blive lykkelige, bare de gør en indsats. Det er netop, hvad Nora selv har gjort efter en ulykke for ti år siden, hvor hun kun med nød og næppe overlevede et fald fra syvende sal.
 Nu lever hun med sin mand og deres to børn i en herskabelig villa på en vej for velhavere. Men en dag flytter Klara ind i huset overfor, og idyllen krakelerer. Da Nora samtidig går i gang med at skrive sin næste bestseller om de syv dødssynder, støder hun ind i en række problemer. Langsomt dukker fragmenter af hendes fortid op, og mistanker plager hende – måske var det, der skete for ti år siden, slet ikke en ulykke? Og hvem kan Nora (og læseren) stole på?

Roslund & Thunberg:

Bjørnedansen

Spændingsbog • Paperback • 526 sider • Januar 2017 • Læs tekstuddrag!

Fire mænd ligger i en skov i udkanten af Stockholm og holder øje med vagten, der kontrollerer et af det svenske militærs hemmelige våbendepoter. Leo er hjernen bag det, der skal til at ske. Med sig har han sine yngre brødre, Felix og Vincent, og barndomsvennen Jasper. De fire skal bruge våben til deres plan: at røve banker og skaffe sig så mange penge, at de bliver uafhængige for altid. Alt er planlagt til mindste detalje, sekund for sekund, bevægelse for bevægelse.

Mange år tidligere svejses de tre brødre sammen, mens deres familie er ved at gå i opløsning. Deres far lærer dem at slå fra sig, deres mor orker ikke mere. De tre brødre har kun hinanden, og intet kan komme imellem dem.

Nye e-bøger

Jo Nesbø:

Tørst

Spændingsbog • E-bog • 524 sider • Marts 2017

En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bide­mærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole.

Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt.

Tove Alsterdal:

Begravet i stilheden

Spændingsbog • E-bog • Marts 2017

Det er iskold vinter i Tornedalen i det allernordligste Sverige, da Lars-Erkki Svanberg, en gang Sveriges hurtigste skiløber, bliver slået ihjel med en økse på gården Rauhala.

Længere sydpå vender Katrine hjem fra London. Hun har mistet sit job som korrespondent for Sveriges Radio, og hendes mor er forsvundet ind i demensen. Da Katrine går igennem morens ting, opdager hun, at moren i årtier har gemt på en hemmelighed om sin ungdom. Katrine må rejse til byen Kivikangas langt oppe mod nord, hvor der gemmer sig en familiehistorie, der strækker sig langt ind i det tidligere Sovjetunionen.

Tove Alsterdal:

Kvinderne på stranden

Spændingsbog • E-bog • Marts 2017

PÅ DEN SYDSPANSKE KYST gør en ung kvindelig turist et chokerende fund, da hun træder på liget af en afrikansk mand, der er skyllet op på stranden. Samtidig sniger en anden ung kvinde sig i land i den nærliggende havn. Hun har mirakuløst overlevet en illegal transport over havet.
 I New York forsøger Ally uden held at komme i kontakt med sin mand, Patrick, en kendt freelancejournalist, der er taget til Paris for at skrive om menneskehandel og slaveri. Da Ally modtager en mystisk pakke fra Patrick, trodser hun sin klaustrofobi og flyver over Atlanten for at forsøge at finde ham. Det bliver en rejse ind i det mørkeste Europa og dybt ind i hendes egen fortid.

Torkil Damhaug:

En femte årstid

Spændingsbog • E-bog • 588 sider • Februar 2017

I 1978 omkommer en arbejder på en tagpapfabrik midt under VM-finalen mellem Argentina og Holland. Der lægges låg på, men fortielserne og løgnene kommer op til overfladen knap fyrre år senere, hvor børn og børnebørn af de involverede trækkes ind i dramatiske begivenheder.
 Ann, Victor, Helene, Nicolai. Fire unge, fire venner. De afprøver ting og går over grænser. En af de ting, de ikke burde have gjort, er at lukke en klassekammerat inde i kælderen på den nedlagte fabrik nede ved elven, dér hvor der engang skete en grusom ulykke. Kort tid efter forsvinder en af de unge kvinder.

Keld Conradsen:

Centrifugen

Roman • E-bog • 388 sider • Februar 2017

En forårsaften mødes en gruppe mennesker i en stor lejlighed i København. To af gæsterne er Zaina og Danny, der er vokset op i ghettoerne vest for Aarhus. Begge er de som unge voksne flygtet til en rodløs tilværelse i København, Zaina fra udsigten til et arrangeret ægteskab, Danny fra en fordrukken mor. Aftenens værtinde er Elisabeth, der har stiftet en klub for mennesker, der længes efter at få deres sanser stimuleret på nye og overraskende måder.

I begyndelsen er ligheden og accepten i klubben stor, men snart begynder de sædvanlige hierarkier at gøre sig gældende. Da Zaina og Danny finder ud af, at Elisabeth både har en farverig og hemmelig fortid og et skjult formål med klubben, udvikler tingene sig uventet.

Geir Tangen:

Maestro

Spændingsbog • E-bog • Januar 2017

EN KOLD EFTERÅRSDAG vågner Haugesund til drabet på en kvinde. Hun er blevet kastet ud fra et højhus. Drabet var varslet. Dagen før modtog journalist Viljar Ravn Gudmundsson på Haugesunds Avis en mail, som han ikke tog alvorligt. Mens politiet afhører Viljar, modtager han en ny mail med endnu en forudsigelse.

Den dygtige, men excentriske efterforsker Lotte Skeisvoll får til opgave at standse drabsmanden, før han opfylder sine egne profetier, og hun har travlt. Offer efter offer dør.

Jane Gardam:

De sidste venner

Roman • E-bog • Januar 2017