{"title":"Guadalupe Nettel","description":"\u003cp\u003eGUADALUPE NETTEL er født 1973 i Mexico City.  Hun har skrevet flere novellesamlinger og romaner. Sit internationale gennembrud fik hun med Kroppen jeg blev født i, som også er hendes første udgivelse på dansk. Hun har modtaget talrige litteraturpriser, bl.a. den store spanske Premio Herralde de Novela for sin seneste roman, Después del invierno (After the winter), 2014. Hun var på den berømte Bogota-liste 2006 med de 39 vigtigste latinamerikanske forfattere under 39 og regnes for en af de mest originale stemmer i den latinamerikanske samtidslitteratur. Hendes værk, der er oversat til mange sprog,  er blevet karakteriseret som et univers hvor ”Roberto Bolaños mandlige figurer møder Murakamis sarte, og dog stærke kvinder.”\u003c\/p\u003e","products":[{"product_id":"kroppen-jeg-blev-fodt-i","title":"Kroppen jeg blev født i","description":"\u003cp\u003e\u003cspan\u003eFra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde – i en familie der var opsat på at korrigere denne skavank for enhver pris – og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. \u003cbr\u003eMen efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til et nyt blik på verden. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eKroppen jeg blev født i, er et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante unge forfattere.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Grif","offers":[{"title":"Hæftet","offer_id":55498211098964,"sku":null,"price":249.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/medium.jpg?v=1775737514"}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/collections\/guadalupe-nettel.jpg?v=1775737645","url":"https:\/\/modtryk.dk\/collections\/guadalupe-nettel.oembed","provider":"Modtryk","version":"1.0","type":"link"}