{"title":"Humoristiske romaner","description":"","products":[{"product_id":"syv-satans-lange-dage","title":"Syv satans lange dage","description":"\u003cp\u003eDa Judd Foxman vil overraske sin kone på hendes fødselsdag, finder han hende i deres ægteseng med hans chef, den populære, men mandschauvinistiske radiovært Wade Boulanger. Mens Judd står i soveværelsesdøren, udstyret med cheesecake og flag, falder hans verden fra hinanden.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eEt par måneder senere dør Judds far efter lang tids sygdom. Familien, som ikke har været samlet i årevis, skal ikke blot deltage i begravelsen, men også sidde shiva. Det betyder syv dage under samme tag. Syv dage, der byder på hemmeligheder, slagsmål, utroskab og kærlighed.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSYV SATANS LANGE DAGE er en morsom og rå roman om de bånd, der binder os sammen – hvad enten vi kan lide det eller ej.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":39976959344820,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/jonathan_tropper_syv_satans_lange_dage.jpg?v=1623606907"},{"product_id":"den-hundred-og-et-aarige-der-taenkte-at-han-taenkte-for-meget","title":"Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget","description":"\u003cp\u003eAllan Karlsson sidder på Bali og tæller ned til sin hundred og et-års fødselsdag. Han keder sig næsten lige så meget som lige inden, han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet et år tidligere.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVennen Julius gør sit bedste for at muntre ham op. Han beslutter, at Allans fødselsdag skal fejres i en luftballon lastet med et par flasker champagne. På dagen flyver Allan, Julius og champagnen af sted ud over det åbne hav, men det går, som det går, og de lander midt i Det Indiske Ocean. Nu er alt håb ude. Eller? Allan er nu engang Allan. Der er et skib i det fjerne. Nordkoreansk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET tager os med på en rejse gennem verdens galskab. I centrum står atomoprustningen, hanekampen mellem verdens førende ledere, dumhed og bitter strid. Under rejsen møder vi Kim Jong-un, Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel og en svensk udenrigsminister, der spekulerer på, om det her virkelig sker. Allan navigerer ved hjælp af sit kæreste eje – en iPad. I den står alt, hvad der er værd at vide, og endnu mere som Allan havde kunnet klare sig uden.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDEN HUNDRED OG ET-ÅRIGE DER TÆNKTE AT HAN TÆNKTE FOR MEGET er en fritstående fortsættelse af verdenssuccesen \u003ca href=\"\/products\/den-hundredaarige-der-kravlede-ud-ad-vinduet-og-forsvandt\/\" title=\"Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt\"\u003eDEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT.\u003c\/a\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003ciframe src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/q-hkpQejHjE?feature=oembed\" id=\"fitvid939126\" allow=\"accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture\" allowfullscreen=\"\" frameborder=\"0\"\u003e\u003c\/iframe\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Stor paperback","offer_id":39976737898676,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/jonas_jonasson_den_hundred_og_et_aarige.jpg?v=1623607372"},{"product_id":"den-hundredaarige-der-kravlede-ud-ad-vinduet-og-forsvandt","title":"Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt","description":"\u003cp\u003eEfter et langt og begivenhedsrigt liv havner Allan Karlsson på det plejehjem, han tror skal blive hans sidste opholdssted på denne jord. Problemet er bare, at helbredet nægter at svigte, og en dag går det hverken værre eller bedre, end at han fylder trecifret. Pomp og pragt venter med borgmester, lokalavis og hele personalet, men Allan vil ikke være med. Han kravler ud ad vinduet.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT handler om Allan Karlssons månedlange rejse gennem Sverige. En rejse, der kompliceres af, at han kommer på kant med både politiet og en bande på jagt efter den kuffert, som han kom til at tage med fra bus- og jernbanestationen. Men bogen er også en rejse gennem 1900-tallet, den uendeligt sorgløse Allan Karlssons livsrejse.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet viser sig, at Allan ikke alene har været med til, men også er årsag til mange af 1900-tallets betydningsfulde begivenheder. Han har været indblandet i udviklingen af atombomben, været gode venner med formand Maos unge hustru, både planlagt og afværget et mordattentat på premier­minister Winston Churchill og meget mere.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI hundred år har Allan Karlsson gjort verden usikker bare ved at være til. Og nu er han løs igen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003ca title=\"Interview med Jonas Jonasson om Den hundredårige\" href=\"http:\/\/modtryk.dk\/pdfs\/Jonasson_interview.pdf\" rel=\"noopener noreferrer\" target=\"_blank\"\u003eLæs interview med forfatteren.\u003c\/a\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003ciframe id=\"fitvid623940\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/pjiJ1cL3Uss?feature=oembed\" style=\"font-size: 0.875rem;\" allowfullscreen=\"\" frameborder=\"0\"\u003e\u003c\/iframe\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Stor paperback","offer_id":39976738422964,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/Denhundredaarige_PB-c_600px_front.jpg?v=1710942558"},{"product_id":"analfabeten-der-kunne-regne","title":"Analfabeten der kunne regne","description":"\u003cp\u003eHun begyndte at arbejde som femårig og blev forældreløs, da hun var ti. Alt tydede på, at hun ville komme til at leve et stykke tid i sit skur i Sydafrikas største slumby og så dø uden at være savnet af nogen. Hvis hun nu ikke havde været den, hun var, men det var hun jo. Nombeko Mayeki var analfabeten der kunne regne.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eSkæbnen i kombination med hendes talent fører hende væk fra Soweto, til international storpolitik, til den anden side af jordkloden og til to identiske og meget forskellige brødre. I løbet af rejsen lykkes det hende at irritere verdens mest frygtede efterretningstjeneste, inden hun en dag finder sig selv lukket inde i en kartoffelbil.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI ANALFABETEN DER KUNNE REGNE gør \u003ca href=\"\/authors\/jonas-jonasson\/\" title=\"Jonas Jonasson\"\u003eJonas Jonasson\u003c\/a\u003e op med kompromisløshed, magtfuldkommenhed og helt ­almindelig dumhed, og han gør det med humor og ­varme. Og én gang for alle slår han hul på myten om, at konger ikke slagter høns.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Stor paperback","offer_id":39976704901300,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/jonas_jonasson_analfabeten_der_kunne_regne.jpg?v=1623607376"},{"product_id":"morder-anders-og-hans-venner-samt-en-uven-eller-to","title":"Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to)","description":"\u003cp\u003eJohanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sogne­børnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePer Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003ePræsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eTrioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"1. udgave","offer_id":39976890204340,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true},{"title":"Stor paperback","offer_id":39976890237108,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/jonas_jonasson_morder-anders_og_hans_venner.jpg?v=1623607378"},{"product_id":"haevnen-er-soed-as","title":"Hævnen er sød A\/S","description":"\u003cp\u003eHjulpet godt på vej af sild, snaps og gode naboer i festligt lag får iværksætteren Hugo Hamlin den glimrende forretningsidé at etablere et firma, der sælger færdiglavet hævn. Og snart er Hævnen er sød A\/S en blomstrende forretning.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eVictor Svensson har store planer for Alderheims Kunsthandel. Vejen til magt og indflydelse går via kunsthandlerens datter, Jenny, der elsker ekspressionistisk kunst mere end noget andet.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eMasai-medicinmanden Ole Mbatian har længe ønsket sig en søn, og til hans store glæde dumper der bogstaveligt talt en næsten fuldvoksen en af slagsen ned for fødderne af ham.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eI HÆVNEN ER SØD A\/S forvandles de parallelle historier til én. Romanen er en humoristisk fortælling om menneskets bedste og værste sider.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"1. udgave","offer_id":39976789311668,"sku":"","price":99.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/jonas_jonasson_haevnen_er_soed_as.jpg?v=1623607379"},{"product_id":"profeten-og-idioten","title":"Profeten og idioten","description":"\u003cp data-mce-fragment=\"1\"\u003e\u003cstrong data-mce-fragment=\"1\"\u003eSverige, sensommer 2011\u003c\/strong\u003e. Petra, der er autodidakt astrofysiker, har regnet ud, at atmosfæren vil kollapse den 21. september samme år, omkring kl. 21.20 for at være mere præcis. Omstændighederne bringer Petra i forbindelse med Johan, der mangler lidt i intelligens, men som kan gøre simpel mad til gourmet cuisine, og Agnes, en 75-årig enke, der har tjent en formue på de sociale medier, hvor hun optræder som ung influencer.\u003c\/p\u003e\n\u003cp data-mce-fragment=\"1\"\u003eSammen ræser trioen gennem Europa i en autocamper på vej mod Rom, mens Johan planlægger at få det bedste ud af sin sidste tid på jorden ved at konfrontere sin tyranniske storebror. Men selvfølgelig er der intet, der går som planlagt. Ikke engang dommedag.\u003c\/p\u003e\n\u003cp data-mce-fragment=\"1\"\u003eJonas Jonasson er i sit es i \u003cstrong data-mce-fragment=\"1\"\u003ePROFETEN OG IDIOTEN\u003c\/strong\u003e, der er et fænomenalt eventyr gennem samtidshistorien.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"1. udgave","offer_id":41827604660404,"sku":"","price":299.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/products\/Profeten_og_idioten_600px_front.jpg?v=1662365576"},{"product_id":"missionaer","title":"Missionær","description":"\u003cp\u003eLise leder efter Jørgen, men finder Jesus.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDa Lises mand Jørgen en dag forsvinder – pludselig og tilsyneladende uden grund – vender det op og ned på hendes tilværelse. Efter et langt og til tider endda halvlykkeligt ægteskab tvinger den nye situation Lise til at tage sit liv op til revision. Hendes livskrise tager imidlertid en overraskende drejning, da hun finder trøst og mening i tilværelsen med hjælp fra en uventet kant: Gud. Og med sin nyfundne tro får hun snart blik for sine omgivelsers syndere, som kalder på både frelse og omvendelse. Lise indleder herefter et stædigt korstog, der hverken skåner familie, venner eller bekendte. Og samtidig lurer hele tiden spørgsmålet: Hvad blev der egentlig af Jørgen?\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Hæftet","offer_id":47893814804820,"sku":"","price":299.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/Missionaer_600px_front.jpg?v=1712318502"},{"product_id":"ordentlige-mennesker-stjaeler-elefanter","title":"Ordentlige mennesker stjæler elefanter","description":"\u003cp\u003eAdam Vieri elsker dyr, og derfor er jobbet som dyrepasser i zoologisk have perfekt, men det er, som om alle andre i Stockholm hellere vil spille padeltennis end at gå i zoo. Besøgstallene er mildest talt elendige, og for at få flere gæster anskaffer Adams overambitiøse chef nye og mere eksotiske dyr fra et konkursramt cirkus. Men Adam mener ikke, at løver og elefanter hører hjemme i en skandinavisk dyrepark.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSammen med cirkussets dyrepasser, Natalie, lægger han en plan for at befri de afrikanske dyr. En plan, der involverer kartonvis af lilla mysli, en herskabslejlighed og et lyssky ungarsk fragtfirma.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eORDENTLIGE MENNESKER STJÆLER ELEFANTER er en rørende og humoristisk roman om mennesker og dyr, frihed og fangenskab. Og om at finde et sted at høre til.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47921644405076,"sku":"","price":10.0,"currency_code":"DKK","in_stock":false}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/Ordentlige_mennesker_600px_front.jpg?v=1712662773"},{"product_id":"algot-anna-stina-og-den-velsignede-braendevin","title":"Algot, Anna Stina og den velsignede brændevin","description":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eSmåland, 1852.\u003c\/strong\u003e Da Algot Olsson står i svinestien og skovler møg, har han ikke den fjerneste idé om, hvad der venter ham. At han snart skal opleve mere, end de fleste gør i et helt liv. At han vil miste alt – men få endnu mere tilbage.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSammen med en broget flok mennesker kaster Algot sig ud i den ædle og forhåbentlig indbringende kunst at brænde brændevin til glæde og gavn for det svenske folk. Men deres vej krydses igen og igen af den gældsplagede og despotiske grev Bielkegren, hans franske hustru og datter med dyre vaner og hans uduelige og skrupelløse søn.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDa greven og hans søn omsider opdager, at alkohol kan forvandles til klingende mønt, får Algot \u0026amp; co. en gylden mulighed for at tage revanche over for adelen. Alt sammen udspiller sig for øjnene af en målløs kong Oscar I.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eALGOT, ANNA STINA OG DEN VELSIGNEDE BRÆNDEVIN er en gavtyveroman fuld af liv og lune, der viser, at opfindsomhed og snilde sagtens kan måle sig med gods og slægt, når det handler om at komme frem i verden.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"Indbundet","offer_id":51844227105108,"sku":"","price":299.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/Algot-Forside-RGB-1.jpg?v=1747040332"},{"product_id":"den-snarradige-borgmester","title":"Den snarrådige borgmester","description":"\u003cp\u003eHan gør det igen! Jonas Jonasson  er en af Nordens mest underholdende forfattere.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eOver hele verden kan du sove trygt og godt i de skønneste senge af mærket Traumbett, fremstillet i Tyskland. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eNej, måske ikke helt overalt – for i Sverige er det endnu ikke lykkes virksomheden at slå igennem. Den nye ejer, Konrad Kaltenbacher Jr., vil hurtigst muligt sørge for, at Sverige også kommer på Traumbetts landkort. Og hvis det havde stået til Julia, den resolutte borgmester i Halstaholm, ville Traumbett for længst være flyttet til byen og have skabt 800 nye arbejdspladser. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003eFor at overbevise tyskerne om fordelene ved Halstaholm (i konkurrence med den kedelige hovedstad Stockholm) iværksætter Julia en charmeoffensiv, som ingen har set magen til. Byen forvandles straks til en rød-gul-sort oase – en uimodståelig partner for en tysk storinvestering.\u003c\/p\u003e","brand":"Modtryk","offers":[{"title":"1. udgave","offer_id":55672558027092,"sku":null,"price":199.95,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0575\/3428\/3956\/files\/Borgmester-Forside-RGB-01.jpg?v=1777538630"}],"url":"https:\/\/modtryk.dk\/collections\/humoristiske-romaner.oembed?page=2","provider":"Modtryk","version":"1.0","type":"link"}