Carl-Johan Vallgren om SKYGGEDRENGEN

Carl-Johan Vallgrens rige og varierede forfatterskab tager nu en ny drejning

Du har et større forfatterskab bag dig, men det er første gang, du skriver en thriller. Hvorfor valgte du at skrive en thriller – hvad var det ved genren, der tiltalte dig?

Da jeg var færdig med at skrive min seneste roman, “Havmanden”, følte jeg en vis lede ved at skulle sætte mig ned og skrive endnu en almindelig skønlitterær bog. Jeg var simpelthen nødt til at gøre noget nyt for at overraske mig selv, det tror jeg, at alle forfattere har godt af. Og eftersom jeg har en gammel svaghed for Noir-genren (fra Chandler til Ellroy), så faldt det helt naturligt for mig. Jeg ville se, hvad jeg kunne som thrillerforfatter, hvor langt kan jeg gå, kan jeg forny genren, kan jeg endda være nyskabende?

Hvad var den største udfordring ved at skrive en thriller?

Plottet. Det at skrive en thriller – en spændende thriller – kræver, at man skriver ekstremt plotdrevet. At man skræller de skønlitterære ornamenter væk, og hele tiden har historien og karaktererne i fokus. Men det er svært at holde et højt tempo uden at miste dybden i persontegningerne – her ligger den store udfordring, for jeg vil virkelig ikke skrive banalt. Og så at prøve på at undgå genrens mange klichéer, eller i det mindste præsentere dem i nye, friske klæder.

Hvordan fik du ideen til “Skyggedrengen”?

Det første kapitel, hvor en mand mister sin syvårige søn i tunnelbanen i Stockholm (drengen bliver bortført af en ukendt kvinde, der har tilbudt at hjælpe faren) – jeg oplevede en lignende situation for nogle år siden. En venlig kvinde tilbød mig at hjælpe med børnene på en tunnelbanestation, men jeg takkede nej. Bagefter udløste det en lavine af spørgsmål om, hvad der kunne være sket, det værst tænkelige scenarie osv., og pludselig gik det op for mig, at det var indledningskapitlet til en roman. Og da jeg så havde skrevet det første kapitel, indså jeg, at jeg havde brug for svar på mine spørgsmål: Hvorfor sker dette her, hvem er faren, hvem er drengen, hvem er den ukendte kvinde? Og så faldt den ene brik efter den anden på plads. Danny Katz med sin mærkelige baggrund som misbruger og sproggeni, Eva Westin, Jorma Hedlund, Stockholms junkiemiljøer, den ekstremt rige familie Klingberg. Og voodoo, ægte caribisk voodoo, som i mange år har interesseret mig.

Romanens to hovedpersoner, Danny Katz og Eva Westin, har en fælles fortid. Hvordan vil du beskrive de to personer?

De kommer begge fra Stockholms forstæder, de er prægede af den usikkerhed, de oplevede i deres teenageår, de kommer fra ødelagte familier. Katz er vokset op på et ungdomshjem, fordi hans forældre døde tidligt. Men de er begge mælkebøttebørn, det er lykkedes dem at komme ud af misbrug og kriminalitet. Men de kan ikke slippe fri af deres historie. At Katz derudover er jøde, gør ham til outsider i dobbelt forstand.

Danny Katz er en mand, der hele tiden må kæmpe for at overvinde sine indre dæmoner – hvad driver ham?

Hans vrede, hans forfærdelige trang til hævn og hans had til uretfærdighed. Desuden, som gammel misbruger, er der meget, der drejer sig om at bekæmpe herointrangen, som altid findes i baggrunden.

Når man har læst “Skyggedrengen”, sidder man virkelig med trangen til at vide, hvad der vil ske med Katz, der er jo lagt spor ud til flere ting om både hans fortid og fremtid. Ved du, hvad der vil ske med ham i de kommende bøger, og har du planlagt det fra begyndelsen?

Nej, der er ikke planlagt noget fra begyndelsen, men jeg har lagt en del spor ud til mig selv, som jeg planlægger at følge op på. Hvordan havnede hans far i Sverige, f.eks., hvad skete der med hans farmor og farfar, som udvandrede til Israel i starten af 1950’erne? Der er dybt begravede hemmeligheder i Katz-familien, det er der ingen tvivl om.

Udover at være forfatter er du også musiker. Påvirker de to kunstneriske karrierer hinanden?

Nej, det vil jeg ikke sige. Litteraturen er mit arbejde, musikken er mere som en betalt hobby, som jeg kan flygte ind i, når det passer mig.

Kan du løfte lidt af sløret for, hvad der vil ske med Danny Katz i den næste bog?

Nej, det ville ødelægge magien for mig selv. Jeg kan godt lide at leve isoleret med mine romaner, indtil de er færdige, og jeg bevogter dem skinsygt. Men jeg kan sige så meget, at Katz netop nu befinder sig på en bondegård i Andorra.