Jørn Lier Horst om OND VILJE

Du er jo selv tidligere efterforsker ved politiet, hvor meget af det, du skriver om i dine bøger, er inspireret af virkelig hændelser? Og hvordan har dit arbejdsliv ellers påvirket dit forfattervirke?

Jeg stoppede ved politiet i september 2013, efter næsten 20 års tjeneste. Det har været et arbejde som på mange måde har formet mig som menneske, og det bæger mine bøger præg af. Jobbet som efterforskningsleder var et godt udsigtspunkt for at observere samfundet og et godt udgangspunkt for at skrive realistiske krimier. Det som ikke fungerer i samfundet, havner før eller siden på politiets bord. 

Det at arbejde som efterforskningsleder gjorde, at jeg kom ind bag afspærringen og fik lov til at bevæge mig rundt mellem spor og beviser fra alvorlige forbrydelser. Se sporene efter en nådesløs kamp. Træde ind i rum, der har været lukkede, og som byder på uudforskede hemmeligheder. Det er den rejse, jeg kan lide at tage læserne med på.

I arbejdet med sager som disse mødte jeg selvsagt de mennesker, som havde været ofre for forbrydelser, andre gange kun dem, som sad tilbage som pårørende og efterladte. Samtidigt var det også mit job at tale med dem, der havde udført forbrydelserne, altså at afhøre gerningsmændene. Det at have stået ansigt til ansigt med andre menneskers sorg, fortvivlelse, vrede og skyldfølelse, har givet mig nyttig erfaring, og jeg tænker, at læserne på grund af dette finder en realisme i mine bøger, som skaber nærvær og nysgerrighed til teksten, gør historierne levende og giver dem en autentisk nerve. En lille smule true crime, om man vil.

Selv om jeg ikke længere arbejder ved politiet, påvirker det stadig min måde at skrive på. At være politibetjent er mere end blot en indtægtskilde. Det er en livsstil. Det sidder i mig.

OND VILJE handler om viljen til at påføre andre mennesker smerte og lidelse.

Det er ikke mange gange i løbet af en politikarriere, eller i livet for øvrigt, at man møder onde mennesker. Jeg har mødt mange mennesker, som har begået onde handlinger, men kun en håndfuld gange har jeg mødt nogle, der har en vilje til at være onde. 

Hvad fik dig til at beslutte dig for at blive forfatter på fuld tid? Og savner du nogensinde politiarbejdet?

Da jeg tog valget om at stoppe som efterforsker, var det først og fremmest fordi, jeg ikke længere havde tid til at være både politibetjent og forfatter. Men der havde jeg haft 20 spændende og interessante år ved politiet.

Jeg savner politiarbejdet, men længes ikke tilbage. Jeg savner de gode kollegaer og følelsen af at være der, hvor tingene sker, når de sker. At være en del af nyhedsbilledet, fremfor bare at læse om det i aviserne.

Du skriver både bøger alene og sammen med Thomas Enger, gør det en stor forskel for din skriveproces og hvad du lader dig inspirere af?

Min baggrund som drabsefterforsker gør, at jeg har kunnet skrive realistiske politiromaner. I thriller-serien om Emma Ramm og Alex Blix har jeg kunnet prøve at lege i den anden ende af genren. Den del af krimigenren, som handler om criminal masterminds og hævntørstige seriemordere, som med nøje udvælger sine ofre. Dem findes der heldigvis ikke så mange af, og for mig har det været befriende at bevæge mig væk fra hverdagskriminalitet. I denne type bøger, som jeg skriver sammen med Thomas, er et af genretrækkene jo, at de skal være underholdende. Det er den rene eskapisme, der skal være centrum for læseoplevelsen.

Du har efterhånden skrevet mange bøger i Wisting-serien, bliver det nogle gange kedeligt at skrive om den samme hovedperson eller er William Wisting blevet en tro følgesvend?

Wisting er ligesom os andre, han er et menneske i forandring. Bøgerne om ham handler ikke bare om, hvad Wisting foretager sig i sagen, og hvordan han løser den, men om hvad sagen gør ved ham. Wisting forandrer sig fra bog til bog, vel nærmest fra kapitel til kapitel.

Når jeg begynder på en ny historie, oplever jeg det samme som læseren: Det er som at møde en god gammel ven og være spændt, hvad der er sket siden sidst.

I OND VILJE (og måske flere af de andre/dem alle) ser vi historien udfolde sig fra både William Wistings og hans datters, Lines, synsvinkel. Oplever du en forskel på, om du skriver fra en mandlig eller kvindelig persons synsvinkel? I så fald hvilken?

Jeg identificerer mig med Wisting. Vi er omtrent lige gamle, og han har samme stilling, som jeg bestred i politiet i mange år. Dette gør det lettere for mig at vise, hvordan han tænker og handler. Det er selvsagt mere krævende at skulle sætte sig ind i en ung kvindes tankegang.

Kan du løfte sløret for, hvad vi kan forvente for William Wisting og Co. i fremtiden?

Det jeg kan sige er, at jeg skriver på en ny Wisting-historie, og at der arbejdes på en ny sæson af Tv-serien.

Hvad læser du selv for tiden?

Jeg kan rigtig godt lide Michael Connellys bøger om Harry Bosch, men da de er ikke alle er oversat og udgivet i Norge, læser jeg lige nu de allerførste af bøgerne. I dem er der tråde, som Connelly tager med sig frem til de nyeste bøger, og det er faktisk en givende oplevelse at læse historierne i omvendt kronologi.

Læs mere om OND VILJE