Q&A med Nina Wähä om TESTAMENTE

Hej Nina Wähä

Du er aktuel med familieromanen TESTAMENTE, som foregår i det finsk-svenske tornedalsområde i 1980’erne og handler om familien Toimi, deres indbyrdes relationer og en mørk familiehemmelighed.

Hvad er din relation til tornedalsområdet, hvor romanen foregår?
Min mor og hele hendes side af familien er deroppefra, så jeg har tilbragt mange sommerferier i Tornedalen. Jeg er vokset op i en stor familie med en stærk mundtlig fortælletradition (man læser ikke bøger, men man fortæller historier), og det er egentlig først som voksen, at det er gået op for mig, at alle de hårrejsende skrøner, jeg har fået fortalt, ikke nødvendigvis er sande.

De svenske anmeldere er ovenud begejstrede for TESTAMENTE. En af anmelderne skrev, at hun havde lyst til at tage til Tornedalen efter at have læst din roman, og det kan jo på en måde virke sært, eftersom TESTAMENTE også er en dyster historie, der foregår i et afsondret miljø. Vi fik den samme oplevelse af stor længsel efter at tage derop. Hvad er i dine øjne det særlige ved Tornedalen?
Der er noget fascinerende over et sted, der er så isoleret. Træer, træer og atter træer. Det er også, som om tiden går langsommere i periferien, end den gør i byerne, så man kan på en måde foretage en mikro-tidsrejse ved at bevæge sig væk fra byerne. Der er også en mentalitet, jeg godt kan lide (måske fordi den er en del af mig?), hvor man ikke taler så meget om alt det svære i livet, men i stedet forsøger at lave sjov med problemer og fortælle morsomme historier om de problematiske ting for på den måde at bearbejde dem.

TESTAMENTE handler om en stor familie – en mor, en far og tolv søskende – fjorten alt efter hvordan man regner. Og så er det også en mordhistorie, men ikke en krimi. Hvorfor er familien som institution interessant at skrive om?
Den er altid aktuel. Jeg tror, at vi så snart vi fødes, begynder en slags sorgarbejde for at gøre os fri fra vores oprindelige familie. Den proces kan være mere eller mindre smertefuld fra person til person, men jeg tror, at det er en nødvendig proces for at komme videre og måske selv en dag etablere sin egen familie, der så igen bliver en slags udgangspunkt for de børn, der fødes ind i dén. Og så videre i al evighed.

Centralt i historien står Annie. Der er kun fire af de tolv søskende, der er taget væk fra det lille samfund, og Annie er en af dem. Hun har slået sig ned i Stockholm, og da hun bliver gravid, tager hun af ikke helt klare årsager hjem. (Måske kommer hun aldrig derfra igen?) Hvad er Annie for en person?
Annie er romanens hovedperson, og hun vender hjem (uden hun helt selv forstår det) for at gøre op med sin familie og for at frigøre sig fra den, så hun får mulighed for at kunne begynde sin egen med det barn, hun venter. (Muligvis også med barnets far, selv om det ikke er til at vide med dét). Hun vender hjem med det der dobbelte blik, som man får på sit barndomshjem, når man har forladt det. Det er på samme tid velkendt og helt nyt og anderledes. Det er muligvis derfor, hun har mulighed for at sætte dramaet i gang.

Du har sagt, at man i en storfamilie ofte får den rolle, der er ledig. Kan du uddybe dét?
En storfamilie er som et slags mikrosamfund, hvor alle de forskellige roller, der optræder i et samfund repræsenteres i familien. Der er lederen (tyrannen eller statsministeren alt efter kultur), en omsorgsinstans, kommunikationsfolk, mæglere, entertainere, dokumentarister, ja, listen kan gøres lang. En del af rollerne bliver taget, nogle får man tildelt, fordi man er bedst egnet, men i nogle tilfælde kan det også være, at man bare får den rolle, der er ledig. Uanset om man vil det eller ej. Og det er svært at skifte rolle!

Er det forkert at sige, at TESTAMENTE i bund og grund handler om at komme overens med sin opvækst og sin arv, så at sige? Eller handler den faktisk om det modsatte: At man ikke nødvendigvis skal komme overens med sin opvækst og arv?
For mig handler det lige præcis om det! Og ved at lade de mange søskende få plads forsøger jeg at vise, at der ikke er én universalløsning. Men at det er forskelligt fra person til person.

Hvilke forfattere kan du selv lide at læse?
Jeg kan godt lide, når man kan grine af elendigheden. Det kan være svært at skrive humoristisk. Men overordnet kan jeg godt lide episke fortællinger, der foregår over et helt liv. For eksempel ”Et lille liv”.

Hvad har inspireret dig til at skrive TESTAMENTE?
Det foto, der er på omslaget til TESTAMENTE (som er et billede af min mor og hendes søskende taget en gang i 1970’erne) var en stor inspiration. Det sad på min opslagstavle ved min arbejdsplads, da jeg skrev romanen, og de forskellige ansigter på billedet dannede udgangspunkt for romanens figurer.

Har du lyttet til musik, da du skrev TESTAMENTE? Og hvis du har, hvad hørte du så?
Jeg hører altid musik, når jeg skriver, eller der er altid et slags soundtrack til mine bøger. Da jeg skrev TESTAMENTE hørte jeg meget Sibelius (det er også med i bogen), og Miles Davis er altid med som en slags samtalepartner.

Læs mere om TESTAMENTE her.