Sara Paborn om EN HUSTRUS HÆVN

Irene Husvig er bibliotekar og har i 39 år været gift med kabelmontøren Horst. Hun er kørt træt i hans brovtende facon og konstante spydigheder. Ved et tilfælde finder hun en kasse med blylodder i kælderen, og pludselig står alting klart: Hun vil af med sin mand.

Vi har stillet forfatter Sara Paborn et par spørgsmål om EN HUSTRUS HÆVN.

Hvordan vil du kort beskrive romanen?

En besk komedie. Et voldsomt ægteskabsdrama uden blod. En hyldest til poesien og skønlitteraturen. Et halsbrækkende kvindeportræt. En intellektuel Breaking Bad.

Hvordan vil du beskrive din hovedperson, Irene?

Handlekraftig, løsningsorienteret, kulturel og meget vred. Før i tiden var hun passiv og føjelig, men ikke længere.

Hvad inspirerede dig til bogen?

Flere ting. Synet på ægteskabet før og nu. Magtkampe. Bøgernes truede plads i offentligheden og i samfundet. Samt hvordan det forventes af os, at vi finder os i lyd hele tiden og over alt, selv på biblioteket. Tavsheden bliver set som besværlig i dag. Bogen er et oprør mod det. Og et forsvar for den indre virkelighed, der er mindst ligeså vigtig som den ydre.

Det er en humoristisk roman, men den har en alvorlig klangbund. Vidste du fra starten, at du ville skrive humoristisk om bogens temaer, eller kom det undervejs?

Jeg tror, jeg vidste det, eller også blev det bare sådan. Irene havde denne her stemme fra begyndelsen, og den er på én gang dødeligt alvorlig og komisk. Hun er jo på grænsen – midt i sin forfærdelige plan og sine eksistentielle overvejelser glemmer hun ikke at tørre emhætten af.

Irene begynder undervejs i bogen at interessere sig for kemi. Vidste du selv de ting, hun lærer i løbet af bogen, eller skulle du lære det hele fra grunden ligesom Irene?

Jeg måtte lære det hele fra grunden og læste mange gamle kemiske leksika og opslagsværker, endda nogle fra 1700-tallet, på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm.

Læseren ser jo det hele fra Irenes synsvinkel – men hvordan ville historien om deres ægteskab se ud, hvis det var Horst, der skulle beskrive det?

Det ved jeg ikke, det må du spørge Horst om!