Mød Christoffer Carlsson

Fortæl lidt om Halland. Hvorfor er det lige der, bogen finder sted?

Halland er mine rødder. Det er mit sted på jorden. Det var der, jeg blev forfatter. Jeg har boet i Stockholm i mange år nu, og længe tænkte jeg næsten aldrig på Halland. Men på et tidspunkt skete der en del ting i mit liv på ganske kort tid, som fik mig til at vende tilbage, først i tanken og siden geografisk. Det gik op for mig, at der skete noget der, noget vigtigt. Så da jeg begyndte at skrive om Halland, var det et forsøg på at forstå noget om mig selv, mit eget liv, den jeg er blevet og måske kunne være blevet, hvis nogle ting var gået bare en smule anderledes.

Da jeg begyndte at skrive om Halland, skete der noget i mig, som om jeg fandt et sprog og fortællinger, mennesker, som før havde været utilgængelige for mig. Jeg skriver krimier, jeg (håber jeg da) kender min genre, jeg ved, hvorfor læserne vælger den genre – for at blive underholdt og få en spændende historie. Det er også, hvad jeg kan lide ved genren, men vejen derhen er for mig ret personlig hver gang. Hver krimi i Hallandsuiten stammer på en eller anden måde fra noget i mig selv.

Bogen foregår lige omkring årtusindeskiftet. Kan du fortælle hvorfor?

Jeg tror, det blev en måde at koble individet og samfundet, tiden. Årtusindeskiftet var en stor brydningstid i Sverige, hvor globaliseringen var på sit højeste. Den lille verden blev pludseligt meget stor, og den store verden kom meget tæt på. På landet i Halland fik gamle butikker nye navne, navne vi tidligere bare havde set i fjernsynet. Og romanpersonerne i Levende og døde befinder sig i en lignende brydningstid, de er på vej ind i voksenlivet. Men ikke alle kommer til at klare sig hele vejen frem.

Bogens titel, Levende og døde, minder om Håkan Nessers Levende og døde i Winsford. Der er også et citat fra Kerstin Ekmans Hændelser ved vand. Hvordan er du blevet inspireret til bogen?

Man skal huske, at Levende og døde også er en bog af Han Kang. Og en af Birgitta Trotzig. Og Tomas Tranströmer skrev For levende og døde. Jeg har aldrig sagt, at jeg var original, haha. Men i lang tid hed bogen faktisk ikke det. Den hed Sander & Killian, navnene på de to personer, som bogen centrerer sig omkring. Det er også sådan man taler om dem i Skavböke, “Sander og Killian”. De hænger ligesom sammen. Så selv i den efterforskning, der tager fart efter vintermordet, er Sander og Killian de to navne, der går igen hele tiden, som en nøgle til løsning. Men hvilken slags nøgle? Det er spørgsmålet.

Til sidst ændrede jeg titlen for at sende et tydeligere signal om, at det er en krimi. Det blev også en mere flertydig titel, syntes jeg, ikke mindst, når man har læst bogen. Sådan skal en titel være, den skal fungere på flere niveauer. Inden man begynder at læse bogen, har den én betydning, bagefter er den blevet dybere eller forandret, forskudt en smule.

Et af temaerne i romanen er at blive eller flygte. Kan du fortælle noget om det?

Det stammer faktisk fra en telefonsamtale, som jeg havde med min bror om netop det at blive eller rejse væk. Jeg forlod Halland som 18-årig, min bror blev tilbage til han nærmede sig de 30. Vi endte med at have en lang samtale om det, hvad det indebar at jeg rejste væk, og han blev tilbage. For os som individer, for vores forældre, for vores egen relation til stedet og til hinanden. Kan man forlade den eller det, man elsker? Kan alle gøre det? Hvis ikke, hvad siger det så om den, der rent faktisk evner at tage væk? Og kan man nogensinde vende tilbage? Det tror jeg ikke. Det man forlader, forlader man for altid.

Hvad er det bedste ved Halland? Og det værste?

Det bedste ved Halland … landskabet. Menneskene. Den hallandske mentalitet, jeg tror, at der findes sådan en. Den kan jeg rigtig godt lide.

Det værste? Det må være vinden. Det blæser altid som ind i helvede i Halland, i hvert fald ved kysten. Det er, som om jeg altid glemmer det, indtil jeg parkerer et sted og stiger ud af bilen og bliver ramt af en fugtig, rå vind der lader til at komme fra alle retninger på én gang. Ligegyldigt hvor vindstille det er inde i landet, så blæser det altid som bare fanden i Halland.