Handelsbetingelser
Nedenfor kan du læse om vores handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser). Betingelserne er gældende ved køb af fysiske produkter på modtryk.dk. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på: kundeservice@modtryk.dk
Generel information
Der kan handles på modtryk.dk døgnet rundt. Bemærk dog at der kan forekomme korte lukninger på grund af vedligeholdelse. Al teknik kan drille, så tekniske fejl kan også lukke webshoppen i korte perioder.
Som udgangspunkt skal du være 18 år for at handle på modtryk.dk. Dette er dog ikke gældende, hvis du på forhånd har indhentet accept/samtykke fra din værge eller af anden årsag har juridisk ret til at indgå købet.
Når du gennemfører en bestilling på modtryk.dk vil du kort tid efter modtage en ordrebekræftelse. Hvis du ikke modtager din ordrebekræftelse, så kontakt os venligst for mere information på kundeservice@modtryk.dk. Der kan gå op til 15 minutter, før du modtager ordrebekræftelsen. Tjek også dit spamfilter. Bemærk venligst, at din ordrebekræftelse ikke er en juridisk bindende købsaftale, men alene en bekræftelse af, at vi har modtaget din bestilling og er ved at behandle den. Vi forbeholder os ret til at annullere din bestilling. Vi annullerer bestillinger i tilfælde af teknisk fejl, ved problemer med levering eller som følge af, at dine bestilte varer mod forventning er udsolgte. Du modtager en endelig bekræftelse på dit køb, når vi har godkendt din ordre, og vi informerer dig undervejs om levering. Vi trækker naturligvis først ordrebeløbet, når din ordre er sendt afsted fra vores lager.
Generelle oplysninger
Modtryk ApS
Nørreport 18, 1. sal
8000 Aarhus C
Danmark
E-mail: kundeservice@modtryk.dk
Telefon: (+45) 2070 7892
CVR 29840970
Shopsystem: Shopify
Betalingspartner: Quickpay
Leveringspartner: DBK via PostNord/DAO
Betaling
Du kan betale med:
- VISA
- VISA Electron
- Mastercard
- Maestro
- Diners
- MobilePay
Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes fra vores lager, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
Ved betaling med VISA Electron og Mastercard Debit, som er debitkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.
Modtryk ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol, hvilket betyder, at din data som udgangspunkt er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
Priser
Alle beløb på hjemmesiden er inkl. moms. og i danske kroner. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden varsel, dog ikke efter et køb er realiseret. Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.
Der tages forbehold for valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl.
Rabatter
I forbindelse med kampagner kan der ydes rabat på udvalgte produkter. Ikke alle kampagner er gældende for alle brugere.
Vi forbeholder os retten til at køre målrettede tilbud til eksempelvis følgere af vores nyhedsbrev. I tilfælde af at der er rabat på en bog, vil dette fremgå af produktet. Prisen du ser, er altså den gældende pris, og beløbet fratrækkes ikke efterfølgende. I tilfælde af målrettede kampagner anvendes rabatkoder, hvorfor du igen altid kan regne med den pris, som du ser på hjemmesiden.
Fragt
Leveringstiden for din ordre er typisk 1-3 hverdage.
Vi leverer med DAO og PostNord, der begge leverer i hele Danmark. Vi leverer kun til adresser i Danmark.
Bemærk: I spidsbelastede perioder, i forbindelse med kampagner, ved interne pakkehåndteringsproblemer hos DAO eller PostNord m.v., kan ekstra leveringstid forekomme.
Du vil kunne vælge mellem at få pakken sendt “med omdeling” eller “uden omdeling”. ”Med omdeling” er levering til døren, hvor ”uden omdeling” er levering til pakkeshop. Begge leveringsmetoder er tilgængelige hos både DAO og PostNord.
OBS: Ved levering til erhvervsadresser eks. skoler og gymnasier vælg da altid PostNord hjemmelevering.
Hvis du ikke er hjemme på modtageradressen på leveringstidspunktet, eller hvis pakken ikke kan leveres pga. en låst opgang, vil DAO eller PostNord anmelde pakken til afhentning i den nærmeste pakkeshop.
Du vil altid modtage et Track and Trace-nummer så du kan følge din pakke fra vores lager og hjem til dig.
Fragtpriser
Ved pakker op til 3 kg:
DAO Home/Collect = 29 kr. PostNord Home/Collect = 49 kr.
Ved pakker fra 3-10 kg:
DAO Home/Collect = 29 kr. PostNord Home/Collect = 29 kr.
Ved pakker over 10 kg:
PostNord Home/Collect = 29 kr.
Der er fri fragt ved køb på over 500 kr.
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Når du returnerer varen, bedes du så detaljeret som muligt oplyse hvad problemet er.
Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Modtryk ApS på mail: kundeservice@modtryk.dk i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.
Er reklamationen berettiget, dækker Modtryk ApS returneringsomkostningerne i rimeligt omfang. Husk at få en kvittering for afsendelsen så vi kan tilbagebetale din fragtomkostning.
Fortrydelsesret, returnering og annullering
Der gives 30 dages fortrydelsesret på varer købt på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt eller tydeligt fremgår af din ordre.
Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor varen er leveret til dig. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres ad flere omgange, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, skal du give os tydelig besked senest 30 dage efter levering.
Du kan anmode om returnering via din kundekonto her:
https://shopify.com/57534283956/account
Du kan også kontakte os skriftligt med tydelig besked om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse via vores webshop eller kundekonto, sender vi dig en elektronisk bekræftelse på, at vi har modtaget din anmodning.
Annullering før ordren er klargjort
Hvis din ordre endnu ikke er klargjort til afsendelse, kan du anmode om annullering via din kundekonto:
https://shopify.com/57534283956/account
Annullering kan kun anmodes, indtil varen er klargjort. Når varen er klargjort eller afsendt, kan ordren ikke længere annulleres. I stedet kan du benytte din fortrydelsesret efter modtagelse af varen.
Anmodninger om annullering behandles manuelt. Ordren er derfor først annulleret, når du har modtaget bekræftelse fra os.
Returnering
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet, skal varen sendes retur til os uden unødig forsinkelse.
Du skal selv betale porto/fragt for returneringen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
Ved returnering skal du vedlægge følgeseddel, ordrenummer eller anden tydelig information, så vi kan identificere ordren og tilbagebetale det korrekte beløb.
Returvarer sendes til:
Modtryk ApS
Nørreport 18, 1. sal
8000 Aarhus C
Danmark
Varens stand ved returnering
Varen skal returneres i samme stand som ved modtagelsen.
Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne gøre i en fysisk butik. Hvis varen er brugt eller håndteret ud over dette, og det har medført en værdiforringelse, kan du miste hele eller dele af købsbeløbet.
Det er Modtryk ApS, der vurderer varens stand efter gældende regler.
Du er ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind ved returnering. Du bærer risikoen for varen, fra den er leveret til dig, og indtil vi har modtaget den retur.
Tilbagebetaling
Hvis fortrydelsesretten benyttes korrekt, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varen.
Ved delvis returnering af en ordre tilbagebetales leveringsomkostninger som udgangspunkt ikke.
Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.
Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt.
Nægtelse af modtagelse
Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig besked om, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Varer på endeligt udsalg
Varer markeret som endeligt udsalg kan være undtaget fra vores udvidede 30 dages returret og fra den selvbetjente retur- og annulleringsfunktion.
Dette begrænser dog ikke dine ufravigelige rettigheder efter lovgivningen, herunder reklamationsret og fortrydelsesret, hvor disse rettigheder gælder.
Persondatapolitik og cookies
Du finder vores persondatapolitik på dette link. Administrerende direktør Malene Schioldan er dataansvarlig ved Modtryk. I denne forbindelse gøres opmærksom på, at vi indhenter nødvendige data om dig og din ordre i forbindelse med dit køb, og at den data, som er nødvendig for at eksekvere din ordre (leveringsinformation, information om købte produkter m.v.) bliver videregivet til DBK, der står for at håndtere din forsendelse. Der er indgået en databehandleraftale herom.
Når du anvender Modtryk.dk accepterer du, at vi bruger cookies. Du kan få mere at vide om, hvilke cookies der anvendes på Modtryk.dk, til hvilket formål og hvordan du sletter dem her. Der gøres opmærksom på, at cookies er små hjælpsomme datafiler (ikke programmer, virus m.v.), der lægges på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg, og for at kunne genkende computeren. Denne information anvendes blandt andet til at øge brugervenligheden i forbindelse med dit besøg og til at minimere friktion. Vi anvender også, ved din tilladelse, cookies til målrettet markedsføring og til dataanalyse og optimering.
Klagemuligheder
Hvis du vil klage over dit køb, skal du henvende dig til forlaget@modtryk.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 22
8800 Viborg
Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform: ec.europa.eu