Alle de bedste bøger, direkte fra Modtryk
Modtryk er et selvstændigt forlag med fokus på den gode skønlitteratur, ikke mindst krimien, som vi har et stort, bankende hjerte for.
Da Modtryk blev grundlagt i 1972 i Aarhus havde forlaget en stærk tilknytning til den venstreorienterede studenterbevægelse, og i de første år udgav Modtryk kritiske rapporter om forholdene på arbejdspladserne. Men op gennem 1970’erne kom andre udgivelsesområder til med børnebøgerne og skønlitteraturen, og i 1981 begyndte Modtryk også at udgive krimier – lang tid før begrebet ”krimibølge” var opfundet.
Op gennem årene har vi på Modtryk bevaret kærligheden til litteratur, der har hjerte og holdning. Uanset om det er krimier eller romaner vi udgiver, så skal fortællingen ville læseren noget, gøre indtryk, efterlade et spor – og så skal den være underholdende samtidig.
Indkøb til biblioteker, skoler og institutioner
Skoler, biblioteker og institutioner har mulighed for at købe vores bøger. Ønsker du at afgive en bestilling, så send os en mail på forlaget@modtryk.dk med følgende oplysninger: Isbn, titel og antal, leveringsadresse, kontaktperson og telefonnummer til kontaktperson, CVR og EAN-nummer.
Indsendelse af manuskript
Vi modtager rigtig mange manuskripter. Derfor har vi desværre ikke mulighed for at give kommentarer eller konsulentudtalelser. Vi tager derfor udelukkende stilling til, om vi vil indgå et samarbejde med henblik på udgivelse eller ej.
Både Modtryk og Amaryllis modtager manuskripter. Vi læser kun skønlitteratur for voksne. Vores svartid er 12-14 uger. Manuskripter kan sendes som vedhæftet fil til forlaget@modtryk.dk.
Vi sender ikke en kvittering på modtagelse, og vi returnerer ikke tilsendte papirmanuskripter.