Indkøbskurv (1)
Indkøbskurv
1 titel
Kr. 995.00
Gå til betaling

Nye bøger

Vibeke Marx:

En god flygtning

Roman • Indbundet • 287 sider • August 2017 • Læs tekstuddrag!

Efter en ulykkelig kærlighedshistorie stikker Benjamin af fra sin dysfunktionelle familie og det liv, han kender. Han strejfer rundt i Europa og ender som redningsarbejder på Lampedusa, hvor bådflygtninge hver dag driver ind på stranden. Her møder han en forkommen afghansk flygtning, Vahid, som han beslutter sig for at tage med til Danmark.
 Vahid forsøger ihærdigt at være en god flygtning, men hans blotte tilstede­værelse forrykker den i forvejen skrøbelige balance i Benjamins liv.

Keigo Higashino:

Den ophøjede morder

Spændingsbog • Indbundet • 319 sider • Juni 2017 • Læs tekstuddrag!

Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidspunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.
 Drabsefterforsker Kusanagi bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft.Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien.

Leif GW Persson:

Kan man dø to gange?

Spændingsbog • Indbundet • 445 sider • Juni 2017 • Læs tekstuddrag!

“Lige inden klokken seks tirsdag aften den 19. juli ringede det på døren til kriminalkommissær Evert Bäckströms lejlighed på Kungsholmen i Stockholm. Det var et diskret, men samtidig udfordrende signal, og desuden indledningen til endnu en mordefterforskning i Bäckströms liv, og normalt begyndte det aldrig på den måde.”

Søspejderen Edvin bliver sat i land på en lille ø i Mälaren for at samle svampe. I stedet finder han et halvt begravet kranium. Selv om Edvin kun er ti år, ved han omgående, hvad han skal gøre. Han lægger kraniet i en plasticpose, stikker af fra spejderlejren og tager direkte hjem til sin nabo, kriminalkommissær Evert Bäckström.

Kristina Sandberg:

Et barn at føde

Roman • Indbundet • 479 sider • Maj 2017 • Læs tekstuddrag!

Gedden på det rene køkkenbord. Hvad skal Maj stille op med den?
 For første gang skal Maj have sin nye familie til middag. Men hvordan havnede hun her, med en mand hun knap kender? En sparken i maven giver svaret. Barnet. Det der aldrig måtte ske.
 Langsomt vokser en beslutning frem: Hun vil være en kvinde, som ingen kan klandre. En god kone, mor, værtinde. Men hvor meget Maj end prøver at få styr på tilværelsen, så er alt det andet der. Usikkerheden, det betændte moderskab, alkoholismen og et ægteskab, som ikke var meningen. Og en forbudt længsel efter at indtage sin plads og risikere at fylde for meget.

Nye paperbacks og hardbacks

Arne Dahl:

Skyggezone

Spændingsbog • Paperback • 367 sider • August 2017 • Læs tekstuddrag!

Ellen Savinger er 15 år, og hun har været forsvundet i tre uger. Sam Berger frygter, at hun er blevet offer for en serie­morder, men hans kolleger ved Stockholms Politi vil ikke lytte: intet lig, ingen forbrydelse.
 Så kommer Sam i kontakt med den mystiske ­Nathalie Fredén, der viser sig at have en uventet indsigt i sagen. En historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv toner frem, og pludselig er jægeren den jagede. Og i skygge­zonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse i at skjule.

Nye e-bøger

Tove Hvid:

Kroppens fortællinger

Krop & psyke • E-bog • Juni 2017

Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre.
 Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til.

Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vores kroppe på forskellig vis, afhængig af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stillet for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

Tove Hvid:

Kroppens fortællinger i billeder

Krop & psyke • E-bog • Juni 2017

Man kan se på en krop, om armene har rakt ud efter omsorg og kærlighed, eller om de opgav, måske fordi det alligevel ikke nyttede noget. Man kan se på en krop, om skuldrene har måttet bære alt for store byrder. Man kan se så meget på en krop, fordi vi selv via vores historie former vore kroppe og dermed bliver de personer, vi bliver.

I “Kroppens fortællinger i billeder” ser vi mænd og kvinder, der i barndommen udviklede og formede deres kroppe på forskellig vis, afhængig af hvordan deres impulser til bevægelse blev mødt af deres nære omgivelser.

Tove Hvid:

Livet mod døden

Sundhed og sygdom • E-bog • 138 sider • Juni 2017

I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed.
Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft.

Tove Hvid:

Overvægtens psykologi

Krop & psyke • E-bog • Juni 2017

Der er efterhånden en udbredt forståelse for, at årsagerne til anoreksi og bulimi er af psykologisk art eller i det mindste indeholder væsentlige psykologiske elementer. Men hvordan skal man forstå, at folk bliver overvægtige? Hvorfor lader de ikke bare være med at spise for meget?
I OVERVÆGTENS PSYKOLOGI lader Tove Hvid de overvægtige selv komme til orde, og hun bruger deres ord sammen med sin egen omfattende psykologiske viden og erfaring til at finde frem til forståelser og forklaringer.

Tove Hvid:

Spiseforstyrrelser og livsappetit

Krop & psyke • E-bog • Juni 2017

Tove Hvid argumenterer i Spiseforstyrrelser og livsappetit for, at spiseforstyrrelser ikke handler om mad, men om appetitten på livet. Med det udgangspunkt beskriver hun de tre spiseforstyrrelser: anoreksi, bulimi og overspisning.
 I Tove Hvids bøger Kroppens fortællinger og Kroppens fortællinger i billeder har hun beskrevet udviklingspsykologien og dens afspejling i kroppen. Denne teori bliver her brugt til bedre at kunne forstå spiseforstyrrelserne og til at give ideer til hjælp. Et stort kapitel handler om behandling, både den man kan få i offentligt regi, og den Tove Hvid selv har erfaringer med.

Keigo Higashino:

Den ophøjede morder

Spændingsbog • E-bog • 319 sider • Juni 2017

Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidspunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.
 Drabsefterforsker Kusanagi bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft.Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien.

Leif GW Persson:

Kan man dø to gange?

Spændingsbog • E-bog • Juni 2017

“Lige inden klokken seks tirsdag aften den 19. juli ringede det på døren til kriminalkommissær Evert Bäckströms lejlighed på Kungsholmen i Stockholm. Det var et diskret, men samtidig udfordrende signal, og desuden indledningen til endnu en mordefterforskning i Bäckströms liv, og normalt begyndte det aldrig på den måde.”

Søspejderen Edvin bliver sat i land på en lille ø i Mälaren for at samle svampe. I stedet finder han et halvt begravet kranium. Selv om Edvin kun er ti år, ved han omgående, hvad han skal gøre. Han lægger kraniet i en plasticpose, stikker af fra spejderlejren og tager direkte hjem til sin nabo, kriminalkommissær Evert Bäckström.

Kristina Sandberg:

Et barn at føde

Roman • E-bog • 479 sider • Maj 2017