Jo Nesbø uden Harry Hole
Alle kender Jo Nesbøs faste hovedperson – men hvad sker der, når man piller Harry Hole ud af ligningen? I en række stand alone-spændingsromaner udforsker Jo Nesbø temaer som fædre og sønner, broderskab, hævn og jalousi.
Tårnhøj action
Headhunterne var Jo Nesbøs første roman, der havde en anden hovedperson end Harry Hole. I den forrygende svindlerkomedie møder vi i stedet Norges mest succesrige headhunter, Roger Brown, der er alt det, Harry Hole ikke er. Han bor i en kæmpevilla, er gift og lever et liv på toppen – og så er han for resten kunsttyv i sin fritid. Det er en kulsort krimikomedie med scener, man sent vil glemme (især én særlig scene har, om man så må sige, klistret sig fast, hos de fleste læsere).
Den næste stand alone lå til gengæld langt fra komedien. Sønnen er tættere på Harry Hole-romanerne i tema: en mand kæmper mod uretfærdighed og overmagt. Sonny Lofthus flygter fra fængslet, da han opdager, at hans far ikke var den korrupte politimand, han blev beskyldt for at være. Hævn er romanens omdrejningspunkt, og som altid hos Nesbø lever læseren sig intenst ind i personerne. Ligesom i Harry Hole-romanerne er vi i et Oslo svøbt i noir-toner.
Poetisk krimi
Det overrumplede mange læsere, da Nesbø med de to romaner Blod på sneen og Midnatssol ikke bare bevægede sig tilbage til 1970’erne, men også skrev i et kortere format, end de var vant til fra Nesbøs hånd. De to kortromaner er poetiske og vemodige, men også morsomme og spændende. ”Forfatteren digter og fabulerer, så det er en lyst, og romanen er – spændingslitteratur eller ej – en indirekte hyldest til den skjønne kunst, den gode litteratur”, skrev Berlingske, da Blod på sneen udkom.
Fra det skotske højland til det norske fjeld
Nesbø blev i 1970’erne i Macbeth, men som titlen siger, er han ellers langt hjemmefra. Hans gendigtning af Shakespeares skotske skuespil om magtbegær og korruption er en litterær kraftpræstation, der forener Shakespeares fortælling med Nesbøs evne til at drage læseren med ned i paranoiaens uhyggelige spiral.
Fjeldbygden var næste scene for en Hole-løs moppedreng af en krimi, Kongeriget. De to brødre Roy og Carl er dybt forbundne, men også konkurrenter, i den mørke thriller om hemmeligheder, broderskab og skumle ambitioner. Romanen er gennemsyret af forfatterens kærlighed til amerikansk popkultur, bibelreferencer og shakespeareske temaer, og den er maksimalt underholdende med sine mange plottwists.
Det kortes kunst
At skrive noveller er en særlig kunst, der frister mange forfattere: at kunne koge en helstøbt historie ned til en kort fortælling, gerne med en overraskende pointe, uden at læseren føler, hun går glip af noget. Nesbø mestrer til fulde det korte format i Jalousimanden, der – som titlen antyder – har jalousien som omdrejningspunkt i en række vidt forskellige fortællinger. Hovedpersoner og perspektiv skifter, mens Nesbø tager os med i så forskellige scenerier som en græsk ferieø, et fly med kurs mod London, en 7-Eleven ved Oslos tunnelbane, en skraldebil, en taxa – og på scenen med en forfatter med flyvske drømme. Jo Nesbø kan med andre ord finde historier allevegne og fortæller dem med sin helt særlige stemme til os læsere.
Rotteøen kan ses som en følgesvend til Jalousimanden. Sat i en nær fremtid centrerer disse fortællinger sig om venskab, svigt og forræderi.
