Stephen Fry
3 udgivelser
Stephen Fry er skuespiller, filminstruktør, politisk aktivist, komiker, forfatter, tv-vært og britisk folkeeje. Han er født 1957 i Hampstead, England og har efter en omtumlet skoletid læst engelsk litteratur på Cambridge University, hvor han mødte flere af de mennesker, han senere har samarbejdet med på tv, teater og film.
Som skuespiller har han optrådt blandt andet i den legendariske tv-serie Black Adder, i Peter Jacksons Hobbitten og tv-serien Heartstopper.
Både i skrift og tale er han kendt for sin virtuose beherskelse og komiske manipulation af det engelske sprog, som han udnytter til fulde i sine populære bøger om antikkens fortællinger, begyndende med MYTHOS.

Samlede udgivelser
Allerede som barn var Stephen Fry optaget af de græske myter, der vakte genklang hos ham. Hans egne versioner af myterne lægger vægt både på både det sproglige overskud og på fortællingerne i sig selv: “Jeg er kun optaget af at fortælle historierne, ikke af at forklare dem eller undersøge de menneskelige sandheder og psykologiske indsigter, der kunne tænkes at ligge bag dem. Myterne er fascinerende nok i al deres foruroligende, overraskende, romantiske, komiske, tragiske, voldsomme og betagende detaljerigdom til at kunne stå alene som fortællinger,” siger Stephen Fry.
Med udgangspunkt i de tre bøger har den populære, britiske dirigent og komponist Debbie Wiseman komponeret The Mythos Suite, som fremføres af 80 musikere fra National Symphony Orchestra. The Mythos Suite er indspillet i Abbey Road Studios, og Stephen Frys stemme væver sig ind og ud af den musikalske komposition. The Mythos Suite kan eksempelvis lyttes og nydes på musikstreamingtjenester. MYTHOS er også blevet opført som teaterstykke med Fry selv i hovedrollen.
Anmeldelser
“I en tid præget af hastig glemsel og grov overfladiskhed er det en vigtig gestus, Fry gør med Mythos, der sigter efter at genfortælle de vigtigste græske myter, så alle er velkomne; det skal være en fornøjelse (...) Kan anbefales både til folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter.” – Weekendavisen
“Stephen Fry er også en slags helt. At sidde med en bog af ham, føles lidt som at sidde med ham selv. Og hvem på den her klode ville man hellere sidde i sin bedste stol og sludre med?” – Berlingske
Lær mere om forfatteren
Stephen Fry har arbejdet for en række mærkesager, der alle har personlig betydning for ham. Han har lavet dokumentarfilm og skrevet om at være bipolar, skrevet om homoseksuelles rettigheder og efterforsket sin egen jødiske families endeligt i nazistiske kz-lejre. I 2025 blev han adlet for sit arbejde for bedre psykisk helbred i foreningen Mind og er nu Sir Stephen Fry.
Pressemateriale
Hent billeder i høj opløsning til pressebrug.
For øvrig pressemateriale henvend dig direkte til forlaget på forlaget@modtryk.dk