Berlin Noir – blodige hænder, ren i hjertet?

Da Philip Kerr i 1989 opfandt den berlinske snushane Bernhard ’Bernie’ Gunther, havde han ikke forestillet sig, at han og Bernie skulle komme til at følges ad i mange, mange år – helt til Philip Kerrs alt for tidlige død i 2018.  

Læserne mødte første gang Bernie i det, der var tænkt som en afsluttet trilogi, Berlin Noir-trilogien. I den første bog, MARTSVIOLER, er vi i Berlin 1936, lige før De Olympiske Lege. Bernie ernærer sig som privatdetektiv efter at have forladt kriminalpolitiet i 1933 efter nazisternes magtovertagelse, men i et mere og mere nazificeret samfund viser det sig umuligt at undgå nærkontakt med nazisterne.

Det er ikke uden grund, at Hitler afskyede Berlin og især det løsslupne natteliv, der udfoldede sig. Alle slags fritænkere og folk med allehånde seksuelle orienteringer festede sig igennem kriseårene efter krigen, men da nazisterne kom til magten, blev der sat en stopper for berlinernes frisind. ”Da jeg begyndte at skrive, var jeg ude på at beskrive berlinerens karakter snarere end Berlins historie,” fortæller Philip Kerr, og byens og dens indbyggeres ukuelighed er lige så meget hovedkarakterer i serien som Bernie Gunther selv.

Efter trilogiens tredje bind, ET TYSK REKVIEM, der foregår i 1947, var det Philip Kerrs mening at efterlade Bernie Gunther i krigens ruiner og selv beskæftige sig med andre ting. Og det gjorde han indtil 2007, hvor Bernie igen gjorde opmærksom på sig selv i DET ENE FRA DET ANDET. Efterfølgende udkom de nye Berlin Noir-bøger med jævne mellemrum indtil Kerrs død. Han efterlod sig det færdige manuskript til METROPOLIS, den 14. bog om Bernie Gunther, der er en såkaldt prequel, der foregår før den første bog i serien. Ringen var sluttet, og et hovedværk i kriminallitteraturen tilendebragt.

Oscar Wilde med en Walther PKK

Bernie Gunther er en klassisk, hårdkogt privatdetektiv med en forkærlighed for femmes fatales, cigaretter, spiritus og smarte replikker – som ofte giver ham flere problemer, end de mange han havde i forvejen. ”Oscar Wilde med en Walther PKK”, har Philip Kerr selv beskrevet sin hovedperson. Bernie har noget at have sine desillusioner i: han deltog i første verdenskrig og blev endda dekoreret med Jernkorset af 2. klasse (men som han selv siger: de fleste, der blev tildelt 1. klasse, lå på kirkegården allerede), og hans kone døde under den spanske syge. Siden har han haft svært ved at finde et fast forhold, hvilket ikke er lettere i en tid, hvor folk har det med at forsvinde sporløst…

Bernie kommer snart rigelig tæt på nazisterne, der endda i skikkelse af Reinhard Heydrich bliver hans opdragsgiver. For Bernie, der med sin afsked fra politiet håbede at kunne holde hænderne rene i en beskidt tid, står det efterhånden klart, at krig er altomfattende. Det er umuligt ikke at ende med blod på hænderne. Kerr har selv forklaret, at hver enkelt bog handler om at male Bernie Gunther op i et hjørne, så han ikke kan undgå at få beskidte sko, hvis han vil ud.

Som serien udvikler sig, griber Kerr både frem og tilbage i tid: til før og under krigen og til begyndelsen på den kolde krig - og til en stadig mere desillusioneret Bernie, der ser, hvordan krigens sejrherrer indgår gustne kompromisser med deres hidtidige fjender. Fra Berlin over Wien til Argentina og Cuba, tilbage til Europa og en skyggetilværelse ved rivieraen, alle steder er der brug for en snushane som Bernie Gunther, en mand, man kan skaffe sig af med, når han ikke længere er til nytte. Til alt held er Bernie ikke let at slippe af med; for, som Kerr har skrevet om sin hovedperson: ”Han er også en modig mand, for når man ikke har noget at miste, er det ære, der bestemmer.”

Berlin Noir-serien er et storslået værk, velresearchet i sin blanding af fiktion og virkelige begivenheder og aldrig så meget som et øjeblik keder man sig som læser – tværtimod.