Ebba Bandh fortæller om EN LILLE DØD

Som 16-årig rejste Ebba Bandh til USA for at gå på high school i en lille by på østkysten. Hun mødte en verden, hvor religionen gennemsyrede hverdagen, klasseforskellene var dybere end hjemme – og hvor kærlighed kunne være både livsændrende og ødelæggende. År senere blev oplevelserne til romanen EN LILLE DØD, en dramatisk fortælling om sorg, fællesskab og kærlighed.

1.    EN LILLE DØD foregår i en lille by på den amerikanske østkyst. Hvad er din relation til området, og hvad satte dig i gang med at skrive bogen?

Som 16-årig boede jeg et år i en lille amerikansk by, der minder om den, der skildres i bogen. Kulturforskellene var langt større, end jeg havde forestillet mig. Jeg oplevede kristendommens stærke indflydelse, sociale skel og venner, der levede med fattigdom, misbrug og vold. Samtidig fik jeg en fantastisk værtsfamilie, vigtige venskaber og et livsændrende, men destruktivt kærlighedsforhold. Kort før jeg ankom til byen, var der sket en tragisk trafikulykke, og den fyr, der blev min kæreste, var præcis som i bogen bror til den døde. Deres far var netop kommet ud af fængslet, hvor han havde siddet inde for mord.

De to dødsfald er vendt tilbage til mig gennem årene. Og pludselig begyndte jeg at fantasere om, at de kunne være grundlaget for et plot, og jeg begyndte udvikle på, hvordan de to dødsfald kunne hænge sammen. Pludselig vidste jeg, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg indså, at jeg behøvede en person, der også levede i og trivedes med det kristne samfund for realistisk at kunne beskrive kontrasterne mellem indefra-perspektivet og udefra-perspektivet, og så dukkede Bonnie op i billedet. Hun var jo også nødvendig for at kunne kæde dødsfaldene sammen.

 

2.    Romanen er meget personlig. Gjorde du dig tanker om, hvor tæt på virkeligheden du kunne lægge handlingen?

Ja, mange karakterer bygger på virkelige personer, men jeg ændrede både udseende og personlighed, så ingen ville kunne genkende sig selv. Det var vigtigt at adskille hovedpersonen fra mig, selv om vi deler erfaringer. Nogle få – især James og hans forældre – minder mere om virkeligheden.

 

3.     Hvilken rolle spiller religion i din roman?

Religionen spiller en stor rolle, fordi den var så fremmed for mig, da jeg kom til USA. At der fandtes “almindelige” personer, der troede på skabelsesberetningen og helvede, og at skolen blev kritiseret for kun at undervise i big bang og ikke sidestille den kristne version af jordens oprindelse med den naturvidenskabelige. I begyndelsen kunne jeg slet ikke tro på, at mennesker i et moderne land som USA virkelig troede på den slags.

Samtidig er jeg personligt optaget af eksistentielle spørgsmål, synet på, hvordan man er et godt menneske osv., så jeg synes, den del af religion er interessant og vil gerne forholde mig til det i bogen. At Bonnie slås med at følge samfundets konventioner, der er baseret på kristen moral, mens Lydia også slås med konventioner – baseret på den svenske akademiske middelklasse. Men hendes idé om lykke er at bryde med konventionerne, ikke at følge dem. Det, som ingen af dem forstår, er, at de begge forholder sig til konventionerne, enten ved at følge eller bryde dem, uden at forstå at der kan være andre veje, andre blik på livet, som kan skabe de bedste forudsætninger for et lykkeligt liv.

 

4.   Danmark som i resten af Skandinavien har vi i årtier været præget af amerikansk popkultur, politik og way of life. Hvad er det med den lille amerikanske by og befolkningen dér, som du gerne vil vise?

Ved årtusindskiftet og egentlig også nu er den skandinaviske politik blevet meget anderledes end den amerikanske. Den største forskel i mine øjne er, at samfundet tager sig mindre af sine borgere i USA, hvilket fører til større udsathed for nogle og større klasseforskelle og ulighed, der så fører til mere misbrug og kriminalitet. Det er et chok og en øjenåbner for Lydia. Eftersom vi skandinaver er vokset op med amerikansk musik, film og bøger, har vi en klar forestilling om, hvordan vi ser på amerikansk æstetik, miljø og i dette tilfælde high school-miljøet. De forestillinger er lokkende for Lydia, og hun føler det indimellem, som om hun er med i en film, samtidig med at hun undrer sig over, at det ikke er sådan, som hun havde forestillet sig det.

 

5.     Hvad håber du, at læserne tager med sig?

At de bliver grebet af fortællingen, føler sig tæt på karaktererne og får et nyt perspektiv på andre menneskers liv og skæbner.

 

6.   Du arbejder som forlægger og redaktør på et svensk forlag, og derfor læser du naturligvis virkelig meget skønlitteratur. Men når det ikke er arbejdslæsning, hvilke forfattere eller romaner nyder du så at læse?

Privat læser jeg helst romaner med store fortællinger og gribende karakterer – og gerne lidt eskapistiske miljøer i stedet for den almindelige svenske storby, jeg selv bor i. Og så skal de helst ikke foregå i nutiden. Joyce Carol Oates, Richard Yates, Kazoo Ishiguro er nogle af mine favoritforfattere. Også Selma Lagerlöf er en favorit og inspirationskilde, mest for hendes beskrivelser af og det eventyrlige. Og så hendes utrolige sprog, selvfølgelig. Den seneste roman, jeg blev utroligt fængslet af, var Ágota Kristóf Det store stilehæfte. Jeg elsker også romanerne om Patrick Melrose. 

 

7.     Har du lyttet til musik, mens du skrev EN LILLE DØD? Og hvis du har, hvad hørte du så? 

Jeg kan ikke skrive og lytte samtidig, men jeg havde en stemning i hovedet: en blanding af Twin Peaks-temaets mystik og Bonnie Tylers Total Eclipse of the Heart.

Som 16-årig rejste Ebba Bandh til USA for at gå på high school i en lille by på østkysten. Hun mødte en verden, hvor religionen gennemsyrede hverdagen, klasseforskellene var dybere end hjemme – og hvor kærlighed kunne være både livsændrende og ødelæggende. År senere blev oplevelserne til romanen EN LILLE DØD, en dramatisk fortælling om sorg, fællesskab og kærlighed.

1.    EN LILLE DØD foregår i en lille by på den amerikanske østkyst. Hvad er din relation til området, og hvad satte dig i gang med at skrive bogen?

Som 16-årig boede jeg et år i en lille amerikansk by, der minder om den, der skildres i bogen. Kulturforskellene var langt større, end jeg havde forestillet mig. Jeg oplevede kristendommens stærke indflydelse, sociale skel og venner, der levede med fattigdom, misbrug og vold. Samtidig fik jeg en fantastisk værtsfamilie, vigtige venskaber og et livsændrende, men destruktivt kærlighedsforhold. Kort før jeg ankom til byen, var der sket en tragisk trafikulykke, og den fyr, der blev min kæreste, var præcis som i bogen bror til den døde. Deres far var netop kommet ud af fængslet, hvor han havde siddet inde for mord.

De to dødsfald er vendt tilbage til mig gennem årene. Og pludselig begyndte jeg at fantasere om, at de kunne være grundlaget for et plot, og jeg begyndte udvikle på, hvordan de to dødsfald kunne hænge sammen. Pludselig vidste jeg, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg indså, at jeg behøvede en person, der også levede i og trivedes med det kristne samfund for realistisk at kunne beskrive kontrasterne mellem indefra-perspektivet og udefra-perspektivet, og så dukkede Bonnie op i billedet. Hun var jo også nødvendig for at kunne kæde dødsfaldene sammen.

 

2.     Romanen er meget personlig. Gjorde du dig tanker om, hvor tæt på virkeligheden du kunne lægge handlingen?

Ja, mange karakterer bygger på virkelige personer, men jeg ændrede både udseende og personlighed, så ingen ville kunne genkende sig selv. Det var vigtigt at adskille hovedpersonen fra mig, selv om vi deler erfaringer. Nogle få – især James og hans forældre – minder mere om virkeligheden.

 

3.     Hvilken rolle spiller religion i din roman?

Religionen spiller en stor rolle, fordi den var så fremmed for mig, da jeg kom til USA. At der fandtes “almindelige” personer, der troede på skabelsesberetningen og helvede, og at skolen blev kritiseret for kun at undervise i big bang og ikke sidestille den kristne version af jordens oprindelse med den naturvidenskabelige. I begyndelsen kunne jeg slet ikke tro på, at mennesker i et moderne land som USA virkelig troede på den slags.

Samtidig er jeg personligt optaget af eksistentielle spørgsmål, synet på, hvordan man er et godt menneske osv., så jeg synes, den del af religion er interessant og vil gerne forholde mig til det i bogen. At Bonnie slås med at følge samfundets konventioner, der er baseret på kristen moral, mens Lydia også slås med konventioner – baseret på den svenske akademiske middelklasse. Men hendes idé om lykke er at bryde med konventionerne, ikke at følge dem. Det, som ingen af dem forstår, er, at de begge forholder sig til konventionerne, enten ved at følge eller bryde dem, uden at forstå at der kan være andre veje, andre blik på livet, som kan skabe de bedste forudsætninger for et lykkeligt liv.

 

4.   Danmark som i resten af Skandinavien har vi i årtier været præget af amerikansk popkultur, politik og way of life. Hvad er det med den lille amerikanske by og befolkningen dér, som du gerne vil vise?

Ved årtusindskiftet og egentlig også nu er den skandinaviske politik blevet meget anderledes end den amerikanske. Den største forskel i mine øjne er, at samfundet tager sig mindre af sine borgere i USA, hvilket fører til større udsathed for nogle og større klasseforskelle og ulighed, der så fører til mere misbrug og kriminalitet. Det er et chok og en øjenåbner for Lydia. Eftersom vi skandinaver er vokset op med amerikansk musik, film og bøger, har vi en klar forestilling om, hvordan vi ser på amerikansk æstetik, miljø og i dette tilfælde high school-miljøet. De forestillinger er lokkende for Lydia, og hun føler det indimellem, som om hun er med i en film, samtidig med at hun undrer sig over, at det ikke er sådan, som hun havde forestillet sig det.

 

5.      Hvad håber du, at læserne tager med sig?

At de bliver grebet af fortællingen, føler sig tæt på karaktererne og får et nyt perspektiv på andre menneskers liv og skæbner.

 

6.  Du arbejder som forlægger og redaktør på et svensk forlag, og derfor læser du naturligvis virkelig meget skønlitteratur. Men når det ikke er arbejdslæsning, hvilke forfattere eller romaner nyder du så at læse?

Privat læser jeg helst romaner med store fortællinger og gribende karakterer – og gerne lidt eskapistiske miljøer i stedet for den almindelige svenske storby, jeg selv bor i. Og så skal de helst ikke foregå i nutiden. Joyce Carol Oates, Richard Yates, Kazoo Ishiguro er nogle af mine favoritforfattere. Også Selma Lagerlöf er en favorit og inspirationskilde, mest for hendes beskrivelser af og det eventyrlige. Og så hendes utrolige sprog, selvfølgelig. Den seneste roman, jeg blev utroligt fængslet af, var Ágota Kristóf Det store stilehæfte. Jeg elsker også romanerne om Patrick Melrose. 

 

7.    Har du lyttet til musik, mens du skrev EN LILLE DØD? Og hvis du har, hvad hørte du så? 

Jeg kan ikke skrive og lytte samtidig, men jeg havde en stemning i hovedet: en blanding af Twin Peaks-temaets mystik og Bonnie Tylers Total Eclipse of the Heart.

 

8.      Fortæl lidt om dig selv – hvem er Ebba Bandh?

Jeg er 38 år, bor i Stockholm og er mor til tre børn og bonusmor til to. Familien gør livet intenst, men de uger uden børn er rolige. Min kæreste arbejder også med litteratur og er en vigtig sparringspartner, mens jeg skriver. Litteraturen er både mit arbejde og min passion. Som person er jeg nysgerrig, ligefrem og social. Jeg har tidligere kæmpet med depressioner, men i dag har jeg det godt og er tilfreds med mit liv.