Q&A med John Ajvide Lindqvist

VENLIGHEDEN er din ottende roman. Hvordan fik du ideen til bogen? Var der nogle virkelige begivenheder, du blev inspireret af?

En stegende hed sommerdag så jeg tre gutter i 30-årsalderen spille minigolf på en bane helt for sig selv. De så lidt krøllede ud, var nok ikke lykkedes så godt i livet, men de gik og snakkede og lo, og jeg tænkte: ”Det fungerer. De har hinanden.” En anden dag så jeg to overvægtige unge kvinder, som hjalp og opmuntrede hinanden i fitnesscenteret. “Sådan – godt gået, I har hinanden.” Siden skete det, der står på første side i romanen, at jeg begyndte at lægge mærke til venligheden i Norrtälje. Og så så jeg for mig en knaldgul container på havnen. Og så var jeg i gang.

 

Hvordan vil du selv beskrive din roman?

En relationsroman om vores betydning for hinanden, når overnaturlige kræfter sætter den almindelige venlighed under pres.

Fra dit perspektiv, hvad er romanens hovedbudskab, som du gerne vil have, at læserne tager med sig?

At vi skal være søde mod hinanden, ellers går det ad helvede til.

 

VENLIGHEDEN er på over 700 sider. Du fortæller historien så gribende og naturligt, at det føles som at blive suget ind i din fortælling. Hvor skrev du romanen, og vidste du på forhånd, at den skulle blive så omfangsrig?

Jeg vidste fra begyndelsen, at det skulle blive en lang roman, for jeg ville prøve at give slip på den mere litterære stil, som de senere år har præget mine bøger. Jeg ville bare skrive, og lade historien komme og forsøge at bruge friskheden og det mere lige til, som også optrådte i min første roman, ”Lad den rette komme ind”. Men dog med lidt mere styring på mine virkemidler.

 

Du skriver fremragende personportrætter. Alle personerne i bogen kunne vi møde i en kø i supermarkedet, eller de kunne være ens nabo, og så viser de sig at være mangefacetterede og besidde egenskaber og dybder, som bringer dem igennem et helvede i Norrtälje og faktisk efterlader læseren med en varm tro på menneskeheden. Hvor har du hentet inspiration til romanens figurer?

Ud over de eksempler jeg nævner ovenfor, er personerne ren fantasi, de er sammensat af mange forskellige mennesker, jeg har mødt. Jeg bruger aldrig bestemte personer som direkte forlæg for en romanperson. Jeg tager lidt hist og lidt her, finder på en hel del og injicerer en større eller mindre mængde af mig selv, eller et aspekt af mig selv, og vupti så har jeg et menneske.

 

Pokémon Go spiller en stor rolle i VENLIGHEDEN. Hvad er det Pokémon Go kan?

Det kan blandt andet, som det beskrives i bogen, være et samlested for folk, der ellers aldrig ville have mødt hinanden. Så ud over alt muligt andet også, er Pokémon Go et forunderligt socialt kit.

 

Fortæl os lidt om dig selv. Hvem er John Ajvide Lindqvist?

Åh gud. Han er en person, der er temmelig harmonisk og meget taknemmelig for, at han kan leve af det, han synes er allermest sjovt, at finde på historier. Derudover har han været sammen med den samme vidunderlige kvinde i 30 år, og det er han også taknemmelig for. Ja, han er i det hele taget en taknemmelig person.

 

Bliver du nogensinde selv skræmt af de ting, du skriver?

Åh ja. Når jeg skriver de virkelig grumme afsnit, er jeg tit nødt til at tage min trøje af og sidde i bar overkrop, fordi jeg sveder så meget. Hvordan kan jeg skræmme læseren, hvis jeg ikke gør mit bedste for også at skræmme mig selv? Når jeg indlæser mine bøger som lydbøger, kan jeg ofte tænke: "Men herregud, hvordan kunne jeg skrive noget, der er så uhyggeligt, hvad er der galt med mig?"

 

Læser du meget selv? Hvilken slags bøger læser du, og har du en foretrukken genre?

Jeg læser ret meget, men næsten ingen genrelitteratur. Lige nu læser jeg en fagbog om middelalderens skolastik samt Nam Les "Båten". Desuden læser min hustru og jeg ofte højt for hinanden. Der er tre bøger, som vi har læst højt for hinanden to gange: Gustave Flauberts "Madame Bovary", Göran Tunströms "Juleoratoriet" og Carsten Jensens "Vi, de drunknede". Det vil jeg nævne, når nu disse svar er til Danmark. En fabelagtig roman.

 

Hvad og/eller hvem har været din inspiration til at blive forfatter?

Jeg begyndte at læse skræk, da jeg var tolv – mange forfattere i en lang serie, der hed ”Kalla Kårar” og havde alt fra klassikere til moderne skidt. Jeg skelnede ikke. Siden begyndte jeg at se masser af skrækfilm i biografen. Jeg forsøgte igennem flere år at skrive konventionel skønlitteratur, men det var først, da jeg begyndte med den genre, jeg beherskede bedst, at det virkelig tog fart og jeg tænkte: ”Jamen, det her kan jeg jo.”

 

 Vi har kunnet læse os frem til, at du skriver på i hvert fald to nye romaner? Hvilken en optager din tid lige nu, og kan du løfte sløret en lillesmule for, hvad vi er så heldige at have i vente i fremtiden?

I november udkommer en bog, som jeg har skrevet, og min hustru har malet akvareller til. Den hedder ”Alternativa fakta om fåglar” og er lavet for at underholde. Foråret 2022 kommer ”Verkligheten”, der er en kort roman om en familie, som har et realityshow. Det er skræk. Så har jeg også skrevet ”Svinen”, og jeg skriver lige nu på ”Värdet” – to ekstremt brutale lange noveller, der udkommer sammen i én bog. Lige nu redigerer jeg et originalmanuskript til en svensk film, skriver manus til en amerikansk tvserie – det første jeg nogensinde har skrevet direkte på engelsk. Og så et par ting til.