Grønlandske spændinger af Morten Hesseldahl

En tidlig morgen var vi sejlet ud fra Nuuk og dybt ind i en af fjordene. Solen skinnede fra en knaldende blå himmel, og kølvandet trak efter båden som lange, glimtende rygfinner. Vi skulle på jagt.

Jeg havde fået stukket et gevær i hånden og modtaget nødtørftige instruktioner til at betjene våbenet, og hvad jeg skulle gøre, hvis jeg nedlagde et dyr. Det var noget med, at jeg hurtigst muligt skulle skære bugen op og kappe kønsdelene af, fordi kødet ellers kunne få missmag.

Jeg sank og nikkede. Det lød nemt nok. Skyd renen, skær indvoldene ud og slæb resten tilbage til båden.

Jeg vidste, at et rensdyr kunne veje op til 150 kilo, og da jeg i min rygsæk havde taget John Fowles ”Troldmanden” med, vidste jeg også, at det ikke ville blive aktuelt at slæbe rundt på døde dyr.

Vi lagde til land, og jeg spændte myggenettet omkring hovedet og begyndte at gå ud i landskabet, mens de to andre i ekspeditioner satte af sted i hver sin retning. Grunden under mine fødder var fugtig og gyngende, og synet ud over vidderne var uendeligt. Det var et hårdt landskab at bevæge sig i, men det var også hypnotiserende.

Det var, som om ingen mennesker nogensinde havde gået her før, og den første forventning om, at jeg da lige om lidt måtte få øje på en sti, en vej eller et hus forsvandt under solen og blev afløst af den form for ærefrygt, man uvægerlig må føle, når man står over for noget, der er så stort, at ingen beskrivelse rækker.

Sådan er Grønland. Helt enormt, gigantisk, overvældende, at man aldrig bliver den samme igen, når man først har været der.

Nu er jeg så på en måde tilbage igen. Min trettende spændingsroman, den tiende på egen hånd, Mørket under isen, har Grønland som mål og Grønlands rolle som centrum for sikkerhedspolitiske stridigheder og kamp om undergrunden som motor.

Hovedpersonen er en grønlandsk kvinde, der som purung akkurat når at slippe fra Nuuks bagside med livet i behold. Hun kommer til Danmark, bliver uddannet og siden sendt på skarpe missioner som soldat i Afghanistan.

Undervejs samler hun færdigheder op, som skal vise sig nyttige, når hun nu meget mod sin vilje presses til at vende hjem til det land, der nok har definereret hende som menneske, men som samtidig rummer noget af det, hun frygter allermest.

Mørket under isen er en politisk spændingsroman, hvor enkeltpersoner pludselig befinder sig midt mellem de kværnende tandhjul fra historiens store maskine.

Det er en fortælling om frygt og mod, om venskaber og kærlighed, og det er et nøgternt blik på grønlandsk politik og på de kræfter, der kynisk forsøger at bruge ”menneskenes land” som brik i deres egne gustne planer.

Det er ikke noget nyt fænomen. For eksempel i slutningen af halvtredserne, hvor amerikanerne satte gang i et monstrøst projekt dybt under isen. Her skulle 4000 kilometer skinner i tunneller konstant sendte atommissiler i bevægelse, så de dels ikke kunne uskadeliggøres og dels hele tiden var klar til at sætte ind mod den kommunistiske supermagt mod øst. 11.000 mand skulle permanent bo her og passe anlægget.

Først efter en årrække besluttede man at opgive planen. Der var noget, man havde overset. Isen bevægede sig faktisk, selv om det ikke så sådan ud, og det gjorde det pløkumuligt at gennemføre planen.

Det var ikke lige det, jeg lå og tænkte på, dengang jeg for nu mange år siden havde fundet mig en top med læ, hvor jeg kunne sidde og kigge længere ud, end jeg nogensinde tidligere havde gjort. Jagtriflen lå stilfærdigt i græsset ved siden af mig, og til min lettelse så der ikke ud til at være en ren i miles omkreds.

Jeg læste i stedet videre i ”Troldmanden” og købte fuldstændig John Fowles’ vanvittige konstruktion, og der skulle gå mange år, før det sådan for alvor gik op for mig, at forfattere nok kan udtænke vanvittige scenarier, men det er intet at regne mod de scenarier som driftige mennesker i den virkelige verden er i stand til. For eksempel etableringen af 4000 km missilanlæg under isen.

Det har jeg som sagt forsøgt at skrive en spændingsroman om. Og om en hel del andet.

Man kan læse den, hvis man er interesseret i Grønland og grønlandske spændinger, men man kan også læse den, hvis det alene er en stram fortælling med en handlekraftig hovedperson, man er på udkig efter.

God fornøjelse!