For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Hilsen fra Tove Alsterdal

Jeg er så glad for at præsentere Stormfald for jer. 

Det er første gang, jeg indleder en serie, og det er Ådalen, der har fået mig til det. Skovlandet i det nordlige Sverige, de stores elves land, hvor Stormfald udspiller sig. 

Jeg har haft fritidshus der i næsten tyve år, det er ofte der, jeg sidder og skriver, når jeg vil være helt i fred. Det er ikke bare grænsen til vildmarken – det er også et industrilandskab, hvor træindustrifabrikkerne er forsvundet. De er der stadig som en fantomsmerte, glemt tømmer og forfaldne huse ved stranden, som fortællinger der er ved at forsvinde. 

Min hovedperson er Eira Sjödin, som jeg kommer til at følge gennem flere bøger. Hun er flyttet hjem for at tage sig af sin mor, der er på vej ind i demensen. Eira har én fod i det nye og en i det gamle; hun bærer også historierne om dette her sted med sig.  

Der er også Olof, der i bogens begyndelse vender hjem til fødeegnen og finder sin far død. Som teenager tilstod han et mord på en pige, men var det sandt? Ved han overhovedet selv, hvad der virkelig skete? 

Jeg ville skrive om erindring og glemsel – for mig er det centralt i kriminallitteraturen, hvad husker vi, og er det sandheden, vi husker? Kan man nogensinde glemme en forbrydelse, hvordan lever den videre? 

Stormfald er en krimi i flere planer. Da mordet på Olofs far nærmer sig en løsning, vokser gåden om, hvad der skete for treogtyve år siden, og Eira opdager, at der er spor, der leder dybt ind i hendes egen familie. De historier snor sig om hinanden, som rødder, tænker jeg, der kommer til syne, når stormen har fældet et træ. 

Hjertelig velkommen til Ådalen! 

Anden bog i Ådalenserien

I 2022 udkommer anden del af Ådalenserien. Den begynder næsten 700 km fra Ådalen – helt oppe nord for Polarcirklen, hvor minebyen Kiruna er ved at blive flyttet væk fra den underminerede grund for at genopstå et andet sted. Også i denne bog møder vi Eira Sjödin – men hvad hendes arbejde i Ådalen har med Kiruna at gøre, må I vente til 2022 med at finde ud af …

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr