Krig, kærlighed og litteratur

En sjælden gang imellem oplever man, at kærlighed og litteratur kan forandre verden. ALT HVAD VI VAR er Lara Prescotts fængslende debutroman om tilblivelsen af Boris Pasternaks romanklassiker Doktor Zjivago og om hvilken rolle, romanen kom til at spille som ’våben’ under Den Kolde Krig.

Det virker næsten forudbestemt, at Lara Prescott en dag skulle skrive lige præcis denne roman. Hun er nemlig opkaldt efter heltinden i Doktor Zjivago. ”Min mor elskede David Leans mesterlige filmatisering af Doktor Zjivago, og som barn plejede jeg at trække spilledåsen i hendes smykkeskrin op igen og igen for at høre den spille Lara’s Theme,” fortæller Prescott, der også selv elskede filmen. Det var dog først, da hun læste Pasternaks roman, at hun for alvor blev grebet af historien. ”Det var, som om den gamle mester rakte ud mod mig gennem tid og rum, som et tændt stearinlys i et vindue en vinternat,” siger hun. Det blev til ALT HVAD VI VAR, en roman om litteratur, kærlighed og kvindelige spioner i en verden af mænd.

Litteraturen som våben

Under hele Den Kolde Krig brugte både øst og vest litteraturen som en slags våben. I tilfældet Doktor Zjivago var der stærkt modstridende interesser: De sovjetiske myndigheder ønskede ikke, at den tidligere så højt elskede, men nu politisk miskrediterede forfatter skulle udgive sin roman, mens CIA gjorde hvad de kunne for at få romanen på gaden uden for Sovjetunionen. Selv om romanen først og fremmest skildrer kærligheden mellem Jurij og Lara, var beskrivelsen af den russiske revolution og betoningen af vigtigheden af personlig frihed for meget for den sovjetiske regering. Den historie blev Lara Prescott næsten besat af: ”Jeg slugte den utrolige historie om romanens udgivelse – en historie, der omfattede hemmelige propagandamissioner, stridende regeringer, bøger brugt som våben, personlige intriger og hjertesorg. Fra da af ønskede jeg bare at finde ud af alt hvad jeg kunne om den bagvedliggende historie.”

Research

Det har krævet hundredvis af researchtimer at skrive ALT HVAD VI VAR. ”Jeg er tilhænger af modellen: ’Læs hundrede bøger, skriv én.’ Og det var præcis, hvad jeg gjorde. Jeg pløjede mig gennem stakkevis af bøger om den kolde krig, propaganda, CIA, 1950’ernes hetz mod homoseksuelle i USA, russisk historie, Boris Pasternak og alt muligt andet,” siger Prescott, der for alvor blev overbevist om, at der lå en roman i historien, da hun så CIA’s frigivne notater om sagen: ”Det var synet af disse dokumenter – med alle deres overstregninger og redigerede navne og detaljer – der først inspirerede mig og gav mig lyst til at udfylde hullerne med fiktion.”  

Øst og vest

ALT HVAD VI VAR har to spor: et vestligt og et østligt. Det østlige er fortællingen om Olga Ivinskaja, der var Pasternaks elskerinde og inspirationen til Lara, og de ofre, hun måtte bringe. ”Ivanskaja blev sendt til Gulag (to gange) på grund af sit forhold til Pasternak, og ved mødet med denne oplevelse set gennem hendes blik – hvordan det var at stå ved sin kærlighed uanset omkostningerne, at lide i hænderne på de sovjetiske myndigheder – indså jeg, at der var nødt til også at være en østlig handlingstråd i romanen, forankret i hendes historie. I årenes løb er omtalen af og historien om Olga blevet tilsidesat af dem, der ønskede at beskytte Pasternaks eftermæle. Mit ønske var først og fremmest at give hende en stemme igen,” forklarer Prescott.

Det vestlige spor begynder i Washington, D.C. blandt CIA’s sekretærer hvoraf flere havde haft efterretningsopgaver under krigen. ”Disse kvinder begyndte i OSS (forløberen for CIA) under Anden Verdenskrig, og efter krigen skiftede nogle af dem til CIA, ligesom Sally gør i min roman. I dag kan vi have en kvinde i spidsen for CIA, men dengang blev de fleste kvinder – selv de, der havde tjent deres fædreland så tappert – degraderet til sekretær- og kontorarbejde.” For Prescott var det vigtigt at fortælle om alle de kvinder, der tjente deres land under krigen og i årtierne efter, men som er glemt eller skrevet ud af historien.  ALT HVAD VI VAR er en hyldest til dem, de ubesungne heltinder.

”Mens alles blikke automatisk rettes mod den berømte mand i spotlyset, har jeg altid været mere interesseret i kvinden bagved,” siger forfatteren, der med sin roman også har skrevet om, hvordan litteraturen kan have et revolutionært potentiale. Og for Prescott selv er det ikke kun midt i Den Kolde Krig, at det er sådan: ”I mine øjne findes der ikke nogen bedre måde at skabe indlevelse på end ved at fortælle en historie. Bøger tillader os at opleve andres liv, besøge andre tidsaldre og vandre ad gader i byer, vi aldrig har besøgt. I en tid, hvor der er så megen snak om at bygge mure og så megen giftig retorik, der understreger alt det, der adskiller os, er det næsten en revolutionær handling at forestille sig alt det, der forener os. ”