For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Mød David Garmark

VILDFØRT er anden bog i serien om den pensionerede retsmediciner Walther Brink og hans oldebarn Channie. Hvad handler Brink-serien om, og hvad er det helt særlige ved den?

Brink-serien handler ganske rigtigt primært om Walther og Channie, der i første bind KÆNTRING, skal lære hinanden at kende. På det tidspunkt er Walther i 60’erne, og hans oldebarn Channie er syv år gammel og har lige mistet sin mor. Det er en krimiserie, så selvfølgelig er der forbrydelse, men helt overordnet handler serien om relationer, om at være socialt udsat, om skæve og anderledes mennesker, der ikke passer ind og ikke altid har det lige nemt. I min nye bog VILDFØRT er der gået 25 år, og Channie er blevet voksen, og Walther meget gammel. Nu er rollerne byttet om, og Channie passer på Walther.

Hvordan kom du på så originalt og højst umage makkerpar som Walther og Channie Brink? Hvorfor er deres relation interessant?

Jeg har skrevet politikrimier før, og jeg ville gerne prøve kræfter med noget andet. Relationer og dynamikker mellem mennesker optager mig, og så fandt jeg på et makkerpar, der i alder, køn og livsomstændigheder er diametrale modsætninger. Jeg har arbejdet som folkeskolelærer gennem mange år, og i den forbindelse kendt og arbejdet med mange børn med forskellige diagnoser. Det har ofte slået mig, hvor misforståede disse børn tit er blevet i et system, der ikke rummer dem, og derfor ville jeg med denne serie gerne give især pigerne en stemme. Channie har ADHD, eller DAMP, som det hed i 1999, hvor KÆNTRING foregår, og hendes hidsige temperament og hektiske energiniveau skulle kunne udfordre min anden hovedkarakter, nemlig Walther. En pensioneret retsmediciner, der netop har søgt mod provinsen for at få fred og ro og nyde sit otium. Enter Channie - et tidligt skadet barn, der har levet et hårdt liv med sin mor på gaden, og Channie kan i høj grad udfordre den konservative  træmand. At have en diagnose kan være invaliderende, men det kan også være en superkraft.

Brink-serien foregår i Aarhus, Ry og Elsegårde på Djursland. Hvad er dit forhold til de geografiske steder?

Jeg har i flere år boet i Aarhus, da jeg studerede, først medicin og siden til lærer. Stort set hele min familie bor i Aarhus. Jeg elsker det jyske højland, skovene og søerne, og jeg havde brug for et plausibelt sted, Walther kunne flytte til, for at få noget ro og energi. Derfor Ry. En stille og rolig by, midt i alt det smukke. God setting. Elsegårde ligger på Djursland ud til Hjelm dyb mod øst – jeg har selv sommerhus ret tæt på Ebeltoft, men jeg havde brug for, at Walther og Channie kunne forenes med naturen og være i fred. Elsegårde er det perfekte sted.

Første bog i Brink-serien serien hedder KÆNTRING, og den fik en exceptionelt god modtagelse af pressen og læserne, da den udkom i 2024. Har du nervøs eller rolig, når nu VILDFØRT skal udkomme?

Haha, det er altid det samme, når jeg udgiver en bog. Jeg er på den ene side videre, da jeg jo har arbejdet med VILDFØRT i over et år, men jeg venter spændt på dommen. VILDFØRT foregår 25 år efter KÆNTRING, altså nu, og Channie er en voksen kvinde, og Walther en gammel mand på 93. Jeg ved at noget af det, der gjorde KÆNTRING til en succes var konstellationen mellem oldefar og oldebarn, der på de værst tænkelige betingelser skulle til at lære at være hinandens familie. Det er da nervepirrende, om mine læsere vil tage lige så godt imod Walther og Channie denne gang.

Fortæl os lidt om dig selv – hvem er David Garmark?

Jeg er efterhånden blevet en midaldrende mand i overgangsalderen. Jeg kan ikke støvsuge uden at svede, men på sådan en anti-toksisk måde, fordi jeg naturligvis er feminist. Jeg elsker at lave mad og helst italiensk. Jeg skriver på fuld tid og har udgivet bøger i ti år. Det er ingen hemmelighed at dem, at det er svært at tjene penge som forfatter, så jeg supplerer ved at indlæser bøger også - og hvad mere kan man forlange af tilværelsen - masser af bøger. Og lidt Ripasso, det går man aldrig galt i byen med. Desuden har jeg en podcast med min bror, og så falder der lidt skuespilarbejde af en gang imellem. Og hvis nogen vil udfordre mig i en quiz, så vinder jeg, med mindre det handler om sport - det ved jeg ingenting om. Det interesserer mig ligeså lidt som “politiforretning”.

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr