Morten Hesseldahl om “Putins datter”

Da verden kom til Danmark. Og omvendt

 Af Morten Hesseldahl

Da jeg skrev Malins efterår fra 2020, fyldte Ukraine ikke meget i det hjemlige nyhedsbillede.

 Man bemærkede måske “den orange revolution” og billederne af vestligt orienterede unge, der demonstrerede i gaderne, mens det efter den første frihedsrus mest var den gennemkorrupte kvinde med de særegne fletninger, Julia Timosjenko, der sad tilbage på nethinden.

Det stod klart, at ikke bare hende, men toppen af det ukrainske samfund var præget af tilstande, der var en bananrepublik værdig. Ikke mindst, når det kom til den altdominerende energisektor.

 Det blev romanens afsæt.

Jeg opfandt – med heftig inspiration fra virkeligheden – en ukrainsk gangster, der via sin danske kæreste forsøgte at tømme den danske statskasse for millioner, hvilket ramte en dansk departementschef, Theis Brodersen, som en forhammer. Karrieren kom i fare, og gammel kærlighed dukkede op og flåede i hans hjerte.

I Putins datter er Brodersen tilbage. Ikke længere som departementschef, men som nyudsprungen kunstmaler. Livet er voldsomt forandret, men de blodige forviklinger fortsætter.

Rusland har invaderet Ukraine, og Ukraine præger nyhederne. Tabstallene stiger, flygtninge strømmer over grænserne, og krigen mod øst sætter sig som en grundlæggende utryghed overalt i den vestlige verden.

For Brodersen bliver det meget håndgribeligt. Hans gamle ven – den russiske ambassadør i Danmark – kontakter ham med en meget speciel anmodning. Brodersen skal i kraft af sine kontakter hjælpe præsident Putins datter til en nyretransplantation.

Dermed bliver de geopolitiske konflikter pludselig bragt ned på et meget konkret og menneskeligt plan. Brodersen må slippe malerpenslen og stige ned i en ormegård af kynisme og afstumpethed.

Med sig på turen har han sin gamle chauffør fra ministeriet, den tidligere elitesoldat Laurits, og en række illusioner, der én for én bliver revet fra ham, indtil han til sidst står midt i mørkets hjerte på et helt særligt hotel i Sydspanien.

Putins datter viser, som det også er tilfældet med mine øvrige bøger, at Danmark er en del af verden uanset, om vi vil det eller ej. Og i mødet med verden bliver vi forvandlet. Nogle gange til det værre, nogle gange til det bedre, men altid til en mere sand udgave af os selv.