Nørrebro i mit hoved

Jeg er hverken født eller opvokset på Nørrebro, men jeg har boet og kommet her i over tyve år, så derfor føler jeg, at jeg både kan se stedet udefra og indefra. Som tilflytter kan jeg bevare distancen i mine betragtninger, men fordi mit liv jo har udfoldet sig her i to årtier, har jeg også et meget personligt forhold til rigtig mange steder i det gamle københavnske arbejderkvarter. Jeg er en slags fastboende turist, og det er faktisk et rigtigt godt udgangspunkt, hvis man vil skrive om stedet. Man kan zoome ind og ud, som man vil, skifte perspektiv, elske og fordømme, skrive med både kølig refleksion og lidenskabelig indlevelse.

For mig er Nørrebro modsætningernes sted og som sådan velegnet til fiktion. Nørrebro er både idealistisk og kommerciel, fyldt med integritet og samtidig dybt overfladisk, et smukt sammensurium af mange forskellige kulturer, men nu også præget af gentrificering og kulturel ensretning. Nørrebro er lykke og frustration, det er sammenhold og modstand, luksus og armod, Nørrebro er sort og hvidt og alle verdens farver. Og så er Nørrebro et fiktivt sted i min Traum-trilogi, hvor jeg er sikker på, at mange vil kunne genkende rigtig meget og andre måske kun ganske lidt. For først og fremmest er Nørrebro et sted i mit hoved.