Ond cirkel eller dyb kærlighed?

Hvis du skal beskrive Ø på tre linjer, hvad er det så for en bog?

En psykologisk thriller med gotiske indslag. En fortælling om søsterskab og venskab, om glæden og faren ved at komme tæt på nogen. En spændingsroman i et lukket rum.

Hvordan fik du ideen til at skrive Ø?

Mange forfattere har nok et lille idearkiv i hovedet – “Engang vil jeg gerne skrive en roman om …” I næsten femogtyve år har jeg tænkt, at jeg gerne ville skrive noget, der foregik i Stockholms skærgård, så det var jo på høje tid. Jeg har tilbragt somrene der hele mit liv, ikke på en ø, men på en halvø. Og har jeg længe gerne villet skrive noget, der handler om to søstre. Men en stor del strukturen i Ø – en del af præmissen og visse twists – kommer faktisk fra en filmide, som instruktøren Levan Akin og jeg arbejdede med for flere år siden. Det blev ikke til noget, og så blev vi enige om, at jeg kunne bruge materialet til en bog i stedet.

Hvad har været det mærkeligste/sjoveste/bedste/mest spændende ved at udgive Ø?

Hver bog er speciel for mig, og mine romanprocesser har været ganske forskellige. Ø var en udfordrende bog på mange måder på grund af private omstændigheder. I en periode kunne jeg slet ikke skrive, og det var forfærdeligt. Befrielsen var desto større, da det begyndte at fungere. En mærkelig hændelse under redigeringsarbejdet var, at min kæreste og jeg besøgte nogle af hans venner, der havde et sommerhus på en ø. Da vi nærmede os med båden, så jeg det moderne, nybyggede hus, der lå øverst oppe på en klippe, præcis som i den roman, jeg var ved at redigere! Det var ret uhyggeligt. Jeg vil dog gerne understrege, at det hus var væsentlig hyggeligere end det i min bog, haha. Noget, jeg har været rigtig glad for, er, at Ø skal udkomme i så mange lande, det er en god fornemmelse. Danmark er først!

Ø beskriver en længsel efter ikke at være alene, at have en søster, en soul mate, som i Astrid Lindgrens Allerkæreste søster, hvor søsteren kun er en fantasi. Hvordan ser du forholdet mellem Mirjam og Nia?

Mirjam vokser op uden at kende til sin halvsøsters eksistens. Hun har venner, men bærer på en dyb ensomhed, en tørst efter kontakt og at føle sig forstået. Nogle relationer efterlader uudslettelige spor, på godt og ondt, og sådan bliver det for Miriam, da hun møder Nia. De er så unge, kun fjorten år, og deres første lykkelige år bliver som en slags Arkadien for Mirjam, noget hun har mistet, og som hun uhjælpeligt bliver ved med at længes efter, hvor voksen og fornuftig hun end bliver. Et stykke i bogen, der kom til mig ret tidligt, var, da Miriam spekulerer på, hvorfor døren til Nia altid står på klem, på trods af konflikter og perioder med dårlig kontakt. Mirjam undrer sig over, at de ikke glider fra hinanden. Er det, fordi de befinder sig i en ond cirkel? Eller er det, fordi det der findes mellem dem, er så sandt og dybt, at intet kan ødelægge det helt? Sådan tror jeg, det indimellem kan være med langvarige forhold: Man er så tæt på hinanden, at det er svært at se den anden og sig selv tydeligt. Erfaringerne, forhåbninger og minderne skygger.

Emily Brontë, Charlotte Brontë, Astrid Lindgren – og man kan selv lægge Agatha Christie, Mary Shelley og mange andre oveni – din kærlighed til litteratur og fortællinger, måske især de dystre af dem, løber igennem hele bogen. Hvad er det ved det mørke og gotiske, der tiltrækker dig?

Jeg holder virkelig af gotikkens ydre træk – mørke, stormfulde nætter, uhyggelige slotte, mægtige og farlige mænd, mørke hemmeligheder og så videre. Men det der først og fremmest får mig til at vende tilbage til genren, er dens labyrintiske strukturer og den særlige form for gys som forfatteren Ann Radcliffe kaldte “terror” (til forskel fra “horror”). “Terror” handler om, at man ikke kan stole på sig selv eller sine omgivelser. Er den trussel, man føler, virkelig, eller er den ens fantasi, der spøger? I lige præcis Ø ville jeg have, at en del af truslen mod Mirjam være hendes egen begrænsede evne til at håndtere den pressede situation, der opstår. Det er enormt svært at tænke klart under stress. Mirjam forsøger, men hun har sine egne fysiske og psykiske reaktioner imod sig.

Et af temaerne i Ø er partnervold. Hvilke overvejelser har du gjort dig, før du skrev om det?

Jeg forsøger altid at være omhyggelig med min research. I det her tilfælde føltes det særlig vigtigt, eftersom mænds vold mod kvinder er omgivet af mange skadelige myter. Jeg syntes, jeg havde læst meget inden, men jeg ville være sikker på, jeg havde et godt grundlag. Blandt andet dybdeinterviewede jeg en socialarbejder, der har arbejdet med partnervold i mange år. Det føltes også vigtigt, at Mirjam, baseret på hvem hun er som person, skulle have læst op på emnet. Indimellem synes jeg, at partnervold skildres i et mærkeligt vakuum i fiktion, hvor der ikke findes en eneste person, der er stødt på det før eller har læst om mekanismerne bag. Men de fleste kvinder har nok om ikke andet haft en ven eller en bekendt, der er ramt af det. Jeg ville også skildre, hvor svært det kan være at stå på sidelinjen og ikke kunne hjælpe den udsatte, uanset hvor meget man har sat sig ind i problemet.

Hvad er det ved øen som symbol og geografisk sted i forhold til din roman, der fascinerer dig?

Jeg har altid godt kunnet lide at besøge øer. Tove Janssons Sommerbogen er en roman, jeg læste igen og igen i mine teenageår. De følelser, jeg forbinder med øer, er en slags melankolsk ensomhed, en udsathed og et strejf af eventyr. Desuden kan en ø være som en egen verden, et eget rige. Jeg synes, det er ganske slående, at så mange rige, mægtige mænd køber deres egne øer, hvor de kan være en slags konger. Indimellem med forfærdelige resultater, som med Jeffrey Epstein. Rent fortælleteknisk er øen selvfølgelig et effektivt sted, eftersom den kan fungere som et lukket rum.

Hvad har du senest læst, som du vil anbefale til andre?

Bright Young Women af Jessica Knoll. En velskrevet, begavet roman, hvor Knoll har taget udgangspunkt i dem, der blev ramt af Ted Bundys forfærdelige gerninger, både ofre og deres nærtstående. Jeg synes, hun dekonstruerer mediernes og offentlighedens fascination af seriemordere på en vældig interessant måde.

Hvad er et fun fact om dig, som læserne ikke kender?

Haha, jeg tror ikke danske læsere ved særlig meget om mig i det hele taget. Men jeg kan fortælle, at jeg er vældig glad for det danske death/doom-metalband Konvent!