”Vi mødtes til en sommerfest”

Hvordan mødte Anders de la Motte og Måns Nilsson hinanden, og hvordan fandt de på at skrive en bog sammen? Og hvem af dem ville egentlig klare sig længst på en øde ø? Få alle svarene i interviewet her. 

Først og fremmest: Hvordan fandt I hinanden, og hvordan fik I den ide at skrive en bog sammen? 
Måns: Vi mødtes til en sommerfest og fandt sammen i fælles erfaringer om at vokse op på landet i Skåne. Vi grinede en masse og bestemte os for at finde på et eller andet sammen, det var uklart hvad, men Anders havde lyst til at prøve at skrive noget mere humoristisk end det, han plejede, og jeg var nysgerrig efter at skrive spænding. I et par måneder skrev vi på en ide til en tv-serie, men da vi fandt på konceptet Mordene på Østerlen, lagde vi straks tv-serien i mølposen og kontaktede forlaget. 

Anders: Hele processen gik desuden lynhurtigt. Vi fik ideen forrige sommer (2020) og skrev kontrakt i september. I oktober gik vi i gang med at skrive, og bogen gik til tryk i slutningen af april. Det må være en slags rekord 😊 Det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke vi havde haft det så sjovt undervejs. 

Hvordan vil I beskrive DØDEN GÅR TIL FREMVISNING, der er første del i jeres fælles serie, Mordene på Østerlen? 
Anders: En klassisk, varm puslespilskrimi med et spændende plot, sjove karakterer og smukke miljøer – alt sammen i moderne aftapning. Vi elsker begge puslespilskrimier, og Østerlenserien er en kærlighedserklæring til både genren og stedet. Hvis man læser omhyggeligt, kan man derudover finde små hilsner til andre spændingsforfattere.  

Mange spekulerer nok på, hvordan det egentlig foregår, når man skriver en bog sammen med en anden. Skriver I et kapitel hver, sidder I og skriver sammen, eller hvordan gør man? 
Måns: Der findes masser af forfatterpar og næsten lige så mange måder at samarbejde på. Vi prøver os stadig frem, men hvad DØDEN GÅR TIL FREMVISNING angår, så brugte vi ekstra meget tid på at planlægge bogen i fællesskab. Vi sad i ugevis og opfandt personer, plots og scener – alt sammen for at være på sikker grund og være helt enige om det meste, før vi begyndte at skrive. Derefter skrev Anders, der er en meget mere erfaren forfatter end mig, et første udkast til bogen, som vi så har arbejdet med og modelleret på plads sammen.  

Hvad synes I, er det sjoveste ved at skrive en bog sammen? 
Måns: Jeg arbejder næsten altid sammen med en anden, jeg synes, det er så deprimerende at sidde alene foran computeren uge efter uge. Og den ”en anden” skal helst hedde Anders, jeg laver f.eks. en podcast, der hedder ”Spørg Anders og Måns” sammen med Anders Ankan Johansson. 

Anders: Jeg har jo tidligere skrevet ni bøger alene. I denne her proces opdagede jeg, hvor dejligt det er at have nogen at dele det hele med, både hvad angår det at skabe universet og personerne, og når det handler om at tackle de udfordringer, der opstår i både skrive- og redigeringsprocessen. Måns er meget lydhør og vant til at samarbejde, hvilket er godt for mig, der er ny på det område. Måske hjælper det også, at jeg hedder Anders 😊 

Og hvad var det sværeste? 

Måns: Det sværeste ved at samarbejde med nogen er altid de kompromisser, man må indgå, når man ikke kan bestemme det hele selv. Derfor må man finde en samarbejdspartner med nogenlunde samme smag og derudover bruge den tid, det tager at tale sig ind på hinanden, til man deler den samme vision. 

Anders: Jeg syntes faktisk ikke, det har været så svært. De fleste af vores diskussioner er endt med en tredje løsning, som var bedre end vores oprindelige ideer. Og så tror jeg, at vi allerede fra begyndelsen var meget enige om, hvilken slags serie Mordene på Østerlen skulle være. Puslespilskrimien er den spændingsgenre, der har de klareste regler, hvilket hjælper en del. Der findes simpelthen et regelsæt at følge, og Måns, der er naturvidenskabeligt uddannet, lærte det selvfølgelig på rekordtid 😊 

Til slut, et par hurtige spørgsmål, som I gerne må svare på begge to.  
Hvem har den bedste humor af jer to? 

Måns: Jeg ved ikke med bedste humor, men jeg har i hvert fald haft held til at forsørge mig selv med min humor i femogtyve år. Men Anders har vist sig at være rigtig sjov, jeg vil mene, at det er ham, der har fundet på majoriteten af morsomhederne i vores bog.  

Anders: Måns er helt klart den professionelle humorist af os to. Men han er også meget åben, så det er let at være sjov i hans selskab. 

Hvem ville klare sig længst på en øde ø? 

Måns: Jeg ville ikke en gang klare mig en forlænget weekend. Jeg hader insekter og rotter og har ikke noget underhudsfedt at give af. 

Anders: Ha, det ville være mig! Jeg er både uddannet i overlevelse og har jagttegn. Plus at jeg har mere underhudsfedt … 

Hvem af jer ville mest sandsynligt tabe sin mobil i toilettet? 

Måns: Haha! Jeg har aldrig tabt min mobil hverken i toilettet eller andre steder, så jeg gætter på Anders. 

Anders: Hvad?! Jeg som ikke engang har smadret en mobilskærm i hele mit liv! Men okay så … 

Hvem er bedst til at lave mad? 

Måns: Uha! Jeg kan ikke engang koge tevand uden at brænde vandet på. Så svaret er helt sikkert: Anders! 

Anders: Jep! Det er mig, der står for madlavningen i familien de la Motte. Mad er desuden en vigtig ingrediens i Mordene på Østerlen, ikke mindst den skånske æggekage, der har en meget fremtrædende rolle i DØDEN GÅR TIL FREMVISNING. 

Hvem ville ligge vågen hele natten og se sin nyeste favoritserie? 

Måns: Jeg er et aftenmenneske og hader at gå i seng, jeg synes, det er så ærgerligt, at dagen allerede er slut. Men på den anden side har jeg set, at Anders er inde og arbejde i vores fælles dokumenter meget sent på natten. 

Anders: Der står vi nok lige. Jeg er også et udpræget aftenmenneske. Men eftersom Måns er lidt yngre, gætter jeg på, at han kan holde sig vågen lidt længere. 

Hvem er bedst klædt af jer to? 

Måns: Det er et svært spørgsmål. Jeg er interesseret i tøj og køber en del flotte sko og jakker. Men jeg bruger dem aldrig, i stedet tusser jeg rundt i mine gamle slidte jeans og T-shirts. Så jeg stemmer på Anders. 

Anders: I mange år havde jeg et arbejde, hvor jeg altid gik i jakkesæt. Nu er jeg forfatter og hundemenneske, så jeg går mest klædt i praktisk tøj som jagtbukser, oilskinsfrakke og gummistøvler, så jeg stemmer på Måns. Tove Esping, vores ene hovedperson, er for resten også praktisk klædt, eftersom hun er fra landet. Måns og jeg har overført vores fælles interesse for flotte sko til vores anden hovedperson, stockholmeren Peter Vinston, der desuden er fan af tredelte jakkesæt og har en anelse dyrefobi. Det er et spændende kultursammenstød, når de to meget forskellige personligheder bliver tvunget til at samarbejde for at løse sagen om den myrdede kendisejendomsmægler i DØDEN GÅR TIL FREMVISNING. 

Tak, Anders og Måns