For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Millennium-serien

Det er mere end 20 år siden, at Stieg Larssons banebrydende første roman i Millennium-serien, MÆND DER HADER KVINDER, udkom i Sverige. Stieg Larsson døde pludseligt kun 50 år gammel. Han nåede ikke at opleve Millenniums succes. Men det univers, han skrev frem, lever stadig, og med Lisbeth Salander skabte han en moderne heltinde. Både stærk og sårbar. Svigtet af samfundet har hun opgivet fællesskabets normer og skabt sine egne, der udfordrer læseren og kalder på handling. Hverken Lisbeth eller hendes skaber ser nogen undskyldning for, at mænd, der hader kvinder, skal have så stor mulighed for at udøve deres vilkårlige magt.

I 2015 overtog David Lagercrantz Millennium-stafetten og lagde endnu tre romaner til Larssons trilogi. Med Lagercrantz’ pen fortsatte optagetheden af samfundsmæssige forhold, men Millennium fik også et lidt mere internationalt tilsnit og mere forgrenede plotstrukturer. Og så satte Lagercrantz sig også for at dykke ned i Lisbeth Salanders fortid.

Karin Smirnoff er nu godt i gang med at føre Millennium ind i et nyt årti. Hun trækker tråde tilbage til begyndelsen: ”I min fortsættelse af Millennium spinder jeg videre på Stieg Larssons engagement i vold mod kvinder og samtidens aktuelle emner,” siger Karin Smirnoff. Hendes første Millennium-roman HAVØRNENS SKRIG udkom i 2023. Hun moderniserer ikke blot Millennium-universet, men også den samfundskritiske krimi, der med spændingsromanens fremdrift og motor stiller store og vigtige spørgsmål til den tid, vi lever i. Lisbeth Salander er blevet 20 år ældre, end hun var i Stieg Larssons MÆND DER HADER KVINDER. Hun er stadig alene, men hun har åbnet sig mere mod verden, efter teenageren Svala, Lisbeths niece, er kommet ind i hendes liv. Men ellers er Salander sig selv – hun træner, konsumerer pizza og løser komplicerede problemer.

Millennium-serien har solgt flere end 100 millioner eksemplarer verden over, og 2 millioner eksemplarer i Danmark alene. Serien udkommer i flere end 50 lande.

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr