For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Alt om Rustskoven

Kom med ud i Rustskoven

Kom med ud i Rustskoven

”Fyldt med suggestive miljøer og ubehagelige stemninger.” Ystads Allahanda

RUSTSKOVEN er tredje del i Anders de la Mottes underholdende og genrebevidste Askerserie om Leonora Asker, leder af afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle, og hendes ven, arkitekten Martin Hill. De la Motte viser igen læseren en del af sit elskede Skåne, der både er dystert og fyldt med historier. Denne gang kommer læseren med på tur ud i Rustskoven, hvor bilvrag, moselig og særdeles nutidige hemmeligheder sætter stemningen.

Anders de la Motte er en interessant forfatter, der konstant fornyr og genopfinder sig selv. Tidligere har de la Motte både skrevet internetthrillere, hårdkogte politikrimier, melankolske psykologiske hjemvenderkrimier og humoristiske puslespilskrimier. Nu er han tilbage ved politiromanen, men i en ny og frisk form, der inddrager krimigenrens mangefacetterede greb og undergenrer.

Mød hovedpersonen Leo Asker

Fulde navn: Leonore Asker.

Kendetegn: Lyshåret, kortklippet, høj og bredskuldret.

Bor: I Malmø, Sverige.

Baggrund: Datter af Per (kaldet Prepper-Per) og Isabel Lisander, advokat, nu gift med Junot. Har en lillesøster, Camille.

Job og karriere: Ansat ved Malmø Politi. Forflyttet fra afdelingen for personfarlig kriminalitet til ressourceenheden – der i daglig tale kaldes afdelingen for glemte sager og fortabte sjæle.

Anders de la Motte om urban exploration

“Urban exploration, ux eller urbex er udforskningen af forladte bygninger eller steder. Egentlig det samme, som man gjorde som barn, når man sneg sig ind i gamle, forladte huse eller bygninger for at se sig om og få stillet sin nysgerrighed. Reglerne er, at man ikke må bryde ind, man må kun tage billeder, og man må kun efterlade sig fodspor. Urbex er et stort fænomen online med masser af instagramkonti.

Selv har jeg altid været fascineret af netop det forladte og glemte. I mine tidligere jobs har jeg desuden besøgt en del af den slags steder, og jeg har ventet på at få en chance for at bruge det. Før jeg begyndte at skrive, lavede jeg en del research og besøgte en masse spændende steder sammen med min mentor, Calle Bergendorff, som har sitet tilltradeforbjudet.se og som har skrevet bogen Skånes glömda rum.

Calle deler en hel del træk med Martin Hill, som er bogens anden helt. Martin Hill er lektor ved Lunds universitet og underviser i et meget populært fag om ”det forfaldnes arkitektur”. Derudover har han skrevet en bog, der er noget af en bibel for Urban Explorers.

Ligesom Martin Hill synes jeg, at det glemte og forladte kan besidde stor skønhed. Temaet glemt og forladt optræder også hos medarbejderne i afdelingen for fortabte sjæle, hvor Leo pludselig havner.”

– Anders de la Motte

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr