For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Bøger til under juletræet

Julen nærmer sig hastigt, og det er tid til at få styr på årets julegaveindkøb. Vi ved allesammen, at hårde pakker er de sjoveste, så derfor har vi samlet et udvalg af bøger, som vi er sikre på vil være populære under juletræet. Skal det være hårdkogt krimi eller romantik? Historie eller humor? Eller måske en af vores flotte lærredsindbundne krimiklassikere?

Hvad end du ender med at lægge under juletræet, ønsker Modtryk dig en god jul.

Jo Nesbø

Blodmånen

Jo Nesbø

Blodmånen

I den nyeste bog om Harry Hole er Harry taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.

Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.

I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet.

Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

Vibeke Marx

Jord og hjerte & Anton

Vibeke Marx

Jord og hjerte & Anton

I JORD OG HJERTE møder vi lærersønnen Knud, der har svært ved at leve op til sin idealistiske fars forventninger. Han svigter grundlæggende, da han stikker af fra den pige, han har gjort gravid. Fra 1920’ernes Danmark over havet til Skotland, til arbejdskamp og en tilværelse på landet med en kvinde, han elsker. Men har Knud overhovedet ret til at være lykkelig?

ANTON er et portræt af et menneske, der vover at drømme, selv om drømmene er dømt til at mislykkes. Og om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og den er en skildring af en tid og en samfundsklasse, der udgjorde det tavse flertal i midten af 1900-tallet. ANTON er en selvstændig fortsættelse af JORD OG HJERTE

Jan Guillou

Den der dræbte helvedes engle

Jan Guillou

Den der dræbte helvedes engle

Jan Guillou havde hele tiden planlagt at pensionere sig selv, når han afsluttede sit imponerende historiske tibindsværk Det Store Århundrede.

Han befinder sig nu i, hvad han selv kalder en ”bonusperiode” af sit liv og forfatterskab, og han er spillevende som forfatter. Han ville skrive om alderdom, pensionisttilværelse, samfund, politik og forbrydelse, og det gik op for ham, at han havde direkte adgang til to særdeles velkendte romanpersoner, som egentlig også skulle være i gang med at nyde deres otium: Den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti. De to er som Jan Guillou selv slet ikke færdige med at spille en rolle.

DEN DER DRÆBTE HELVEDES ENGLE er første bind i en serie om Hamilton og Ponti, der har stiftet et firma af samme navn – et slags detektivbureau.

Jonas Jonasson

Profeten og idioten

Jonas Jonasson

Profeten og idioten

Jonas Jonassons særkende er ikke bare humoren, men også lysten til at sætte verden og samfundet under mikroskopet. Denne gang sender den svenske humorist og humanist tre umage mennesker på roadtrip gennem Europa: Den autodidakte astrofysiker og dommedagsprofet Petra, den mådeligt begavede Johan, der excellerer i gourmet cuisine, og Agnes, en 75-årig enke, der har tjent en formue på nettet ved at posere som ung influencer.

PROFETEN OG IDIOTEN er et moderne eventyr, en fortælling om verden, en fabulerende fest af en roman.

Minette Walters

Mursejleren og rørhøgen

Minette Walters

Mursejleren og rørhøgen

Dorset, England, 1642

Jayne Swift er ikke som kvinder er flest. Hun tager aktivt del i kampene under Den Engelske Borgerkrig, ikke som oprører, men som læge. Hun er vokset op i en familie af royalister, men da krigen bryder ud, forholder Jayne sig ikke til ofrenes politiske ståsted – hun yder sin lægelige bistand, hvor der er behov for den.

Under tumultariske omstændigheder møder Jayne den gådefulde William Harrier. Hun ved intet om ham og hans baggrund, men hun er lodret uenig med ham politisk. Alligevel kommer han til at bistå Jayne ved flere lejligheder, og sammen bliver de vidner til krigens brutalitet, men hvem er William Harrier egentlig?

Mursejleren og rørhøgen er en fejende flot og eventyrlig fortælling om tab, vilje, opofrelse og kærlighed under Den Engelske Borgerkrig. Og om en usædvanlig og modig kvindes kamp for at gøre en forskel på trods af den modstand, hun møder.

Arttu Tuominen

Mørkebror & Sendebuddet

Arttu Tuominen

Mørkebror & Sendebuddet

Floddelta-serien er en usædvanlig krimiserie, der kredser om de tre kolleger, politifolkene Jari Paloviita, Linda Toivonen og Henrik Oksman. Paloviita, familiefaren, som vil gøre alt for at holde sammen på sin familie på trods af dybe sprækker i relationen til sin partner. Toivonen, enlig mor med et alkoholmisbrug, som hun med vold og magt forsøger at skjule. Og Oksman, en dedikeret politimand, som lever et asketisk eneboerliv og holder af (for ikke at sige er afhængig af) sine rutiner. I SENDEBUDDET er det Oksman og hans hemmeligheder, der er i centrum.

Stephen Fry genfortæller græsk mytologi

Den græske mytologi har altid fascineret og er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt. Stephen Fry forelskede sig i de lidenskabelige, lærerige og farverige fortællinger allerede som barn, og de har altid fulgt ham. I hans formidling viser han de græske myters relevans for den moderne læser. Gudernes og menneskenes fødsel og udvikling er emnet for Stephen Frys bog MYTHOS, hvis efterfølger HELTE dækker store bedrifter og eventyrlige rejser foretaget af dødelige helte som Perseus, Herakles, Jason og Theseus. Man behøver ikke kende de to bøger for at nyde TROJA, der selvfølgelig handler om byen, belejringen og om frygtindgydende lidenskaber, ædle idealer og nedrige listigheder.

Modtryks krimiklassikere

I anledning af, at Modtryk i år fejrer 50-års jubilæum, har vi udvalgt ti kriminalromaner, der hver især har været definerende for genren. Ti bøger, der har sat sit eftertrykkelige mærke på deres samtid og på Modtryk som forlag. Hvad end det er Dahl, Nesbø eller Guillou finder du her den perfekte bog til under juletræet.

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr