William Wisting-serien
Serien om den samvittighedsfulde politikommissær William Wisting byder på mange timers underholdning, da den vanedannende serie strækker sig over hele sytten bøger. Nu kan du til og med den 15. april købe bøgerne i paperback til en stærk pris på 69,95kr. Tilbuddet gælder derfor ikke den seneste bog, Forræderen.
En krimi er ikke bare en krimi, og Jørn Lier Horst excellerer i den klassiske politikrimi. Det gør han blandt andet, fordi han i mange år har arbejdet som politiefterforsker, og hans krimier er derfor uden undtagelse skrevet med høj troværdighed, ligegyldigt om det handler om rutineprægede opgaver inden for politistyrken eller den dramatiske hverdag, hvor mord og vold til tider får frit løb.
Serien handler om William Wisting – den erfarne, samvittighedsfulde og tillidsvækkende politimand. Han er den politikollega, man ville ønske at have i felten med et nærværende samfundsengagement og en omsorgsfuld interesse i sine medmennesker.
Serien er prisbelønnet og filmatiseret til TV-serie. Den virkelighedstro serie om den samvittighedsfulde William Wisting har gjort, at Jørn Lier Horst er en af de mest populære forfattere i Norden.