Vinterlæsning
Den danske vinter er desværre ofte mere grå og regnfuld end den er hvid og fuld af sne. Men det grå vintervejr udgør dog en god undskyldning for at blive indenfor med en god bog. På siden her har vi samlet forskellige bud på, hvordan din vinterlæsning kan se ud. Fælles for alle er, at de byder på masser af sne. Så tag med os til Grønland, Hovenäset på den svenske vestkyst eller Larvik i Norge, og vær med til at opklare de forbrydelser, der ligger gemt under sneen.
Morten Hesseldahl
Mørket under isen
Morten Hesseldahl
Mørket under isen
Mennesker myrdes i Danmark, på gaden gennembankes grønlændere, og på de sociale medier er en storm under opsejling.
Amerikanerne forsøgte i halvtredserne at realisere det hemmelige projekt Iceworm. En gigantisk labyrint af tunneller, der over 4000 kilometer konstant skulle fragte atommissiler omkring. Fjenden var Sovjetunionen, og 11.000 mand skulle bo dybt nede under isen og holde anlægget aktivt. Hvad der på papiret måske så ud som en god idé, viste sig i praksis af være fatalt. Is er nemlig ikke stabilt. Det bevæger sig og gjorde det umuligt at realisere planen, og til sidst måtte man opgive og lukke alle hemmelighederne ned i mørket. Der kunne de så ligge i al fremtid, hvis ikke det var fordi, at isen er begyndt at smelte.
I 2022 vandt Morten Hesseldahl med MØRKET UNDER ISEN Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi.

Kristina Ohlsson
Isbryder
Kristina Ohlsson
Isbryder
Iskold januar på den svenske vestkyst
Det er vinter på Hovenäset, og alt ånder snehvid idyl. August Strindberg er nyforelsket og hans forretning går godt. Men en nat brænder to bådehuse, og Augusts lykkelige tilværelse bliver rystet.
ISBRYDER er anden bog i serien om August Strindberg, der har lagt tilværelsen om fra storbybørsmægler til ejer af en secondhand butik på den svenske vestkyst. ”Jeg kunne lide ham med det samme. Mere end det – jeg blev litterært forelsket i ham,” fortæller Kristina Ohlsson. ”For han var så mange tiltalende ting på én gang. Ikke perfekt (for den slags mennesker findes som bekendt ikke), men en oprigtigt god person. Selvsikker og klog, attraktiv og empatisk.”

Jørn Lier Horst
Grænseløs
Jørn Lier Horst
Grænseløs
Crowdsolving fra Spanien til Larvik
I den seneste bog om William Wisting, politiefterforskeren fra Larvik, griber Jørn Lier Horst fat i fænomenet crowdsolving, hvor mennesker rundt omrking i verden samles på nettet for at opklare en forbrydelse.
Kendere af true crime-genren vil i GRÆNSELØS kunne finde et par små nik til virkelige sager, men først og fremmest er der tale om et af Horsts helt egne, velkonstruerede krimiplots, hvor han – der selv er tidligere politieftersker – bruger løs af sin viden om politiarbejde, kombineret med en usvigelig sans for spænding og suspense

Anders de la Motte
Vinterild
Anders de la Motte
Vinterild
Psykologisk spændingsroman om sorg, forspildte muligheder – og hjemkomst
En brand Lucianat 1987 bliver afgørende for en flok unge menneskers fremtid. Et liv går tabt i flammehavet, venskaber opløses, og drømme går op i røg. Først 30 år senere vender Laura Aulin tilbage til den hytteby, der før branden var ramme om hendes tidlige ungdom. Stemningen i området er fjendtlig, alle er på vagt, og der er en understrøm af noget uafklaret.
