Færgen

Mats Strandberg skriver skarpt som en hugtand og navigerer effektivt og med sikker kaptajnshånd sin blodige handling.

Personbeskrivelserne er rigtig gode, sproget stramt og præcist, oversættelsen ligeså.

Han kan noget mere end blot at lægge et uhyggeligt plot. Sproget er stramt og effektivt, miljø- og personbeskrivelserne er præcise, og som fortælling er »Færgen« et både kærligt, spydigt og stedvist humoristisk samfundsportræt. På ægte kingsk.

Færgen er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelerende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig.

Han virker som en fortæller, der kan forankre sig i læsernes mareridt de næste mange år.

Strandberg fører derudover suverænt sin historie op i et niveau, så det ikke bare bliver en gyser for gysets skyld. Beskrivelsen af færgen, dens passagerer og besætningsmedlemmer og den daglige tur til Finland og tilbage igen er helt igennem fremragende.

En rædselsroman, der er absolut indtagende (...) Det er skidegodt. Jeg har haft det temmelig stramt med magisk realisme og overnaturlige elementer i krimier, og jeg har sjældent klappet begejstret i hænderne over horror. Eller vampyrer. Men jeg sejler velvilligt med Færgen og er vidne til katastrofen.

Det er måske ikke lige den roman, man skal tage med på sin næste sejltur med en færge, men kors hvor er den spændende!