Modtryk har udgivet bøger siden 1972
Modtryk er et uafhængigt forlag
Levering fra 29 kr.
Fri fragt på ordrer over 500 kr.
Arne Dahl
Arne Dahl er den populære og prisbelønnede forfatter til mere end 20 kriminalromaner. Det startede med serien om A-gruppen, der senere succesfuldt er blevet til tv-serie, og siden er det blevet til endnu to populære serieuniverser, kvartetten om Opcop og senest serien om Berger & Blom.
Med I CIRKLENS CENTRUM begynder Arne Dahl en ny, højaktuel spændingsserie, der beskæftiger sig med vor tids ubehagelige kriminelle skæbnespørgsmål.
Arne Dahls bøger er oversat til 32 sprog, og de har solgt mere end 5 millioner eksemplarer verden over. TV-serien om A-gruppen er blevet vist i mere end 40 lande.
Bag forfatternavnet Arne Dahl er litteraturkritikeren Jan Arnald (født 1963), der i starten af 90’erne byttede om på bogstaverne i sit navn og blev til krimiforfatteren Arne Dahl. Arne Dahl havde skrevet et par romaner under sit rigtige navn, Jan Arnald, da han under en influenza genopdagede sin kærlighed til krimigenren og selv fik lyst til at prøve kræfter med den. Han ønskede at skrive klassisk samfundskritisk krimi i traditionen fra Sjöwall og Wahlöö, og han ønskede samtidig at fortælle om, hvordan Sverige så ud i slutningen af et årtusinde. Han så også for sig, at han med brug af sin egen litterære viden kunne tilføre krimien en sproglig elegance, som han savnede i nogle af de krimier, han selv læste.
Du kan læse mere om, hvad Dahls tanker var, da han begyndte at skrive krimier i En hilsen fra Arne Dahl.