Modtryk har udgivet bøger siden 1972
Modtryk er et uafhængigt forlag
Levering fra 29 kr.
Fri fragt på ordrer over 500 kr.
Jonas Jonasson
Jonas Jonasson er født i 1961 og opvokset i Växjö. Efter sprogstudier i Göteborg blev han journalist, men efter 20 år med avis, tv og kommunikation lagde han sit liv om. Han solgte alt, hvad han ejede, og flyttede til Ticino, en kanton i den italiensktalende del af Schweiz, hvorfra han kunne se ud over Luganosøen. Han er egentlig døbt Pär-Ola, men ingen i Schweiz kunne udtale navnet, det blev til ”Parola". Derfor har han lånt Jonas fra sin far.
I Schweiz skrev han sin debutroman, DEN HUNDREDÅRIGE DER KRAVLEDE UD AD VINDUET OG FORSVANDT. Den blev udgivet i Sverige i 2009 uden den store opmærksomhed, men begyndte stille og roligt at kravle op ad bestsellerlisterne og endte med at være den bedst sælgende bog i Sverige i 2010, og solgt til 45 lande. Hans bøger er siden solgt i mere end 16 millioner eksemplarer verden over.