Modtryk har udgivet bøger siden 1972
Modtryk er et uafhængigt forlag
Levering fra 29 kr.
Fri fragt på ordrer over 500 kr.
Jens Smærup Sørensen
Jens Smærup Sørensen (f. 1946) har skrevet en lang række berømmede romaner og fik sit store læsergennembrud med "Mærkedage", 2007, som blev hædret med De gyldne laurbær. Romanen er blevet en moderne klassiker ved sin beskrivelse af det gamle bondesamfunds afvikling og velfærdsstatens fremvækst.
Herefter fulgte "Hjertet slår"og slår", 2012, "Feriebørn", 2015, erindringsbogen "Jens", 2018, og Klinten, 2020. I maj 2021 udkom artikelsamlingen "En håndfuld grus i andedammen" i anledning af forfatterens 50-års jubilæum og 75 års-fødselsdag. I 2023 udkom romanen "Evigt i tiden", der fik fremragende anmeldelser og blev hædret med Montanaprisen 2023. I 2025 udkom fortællingen "MOR", som har fået en forrygende modtagelse.
Jens Smærup Sørensen er en af Danmarks største prosaister. Han har indtil 2020 været medlem af Det Danske Akademi, og han har været formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur. Han har gennem årene modtaget stort set alle danske litteraturpriser for sit forfatterskab.