Formater

  • 1. udgave
    1. udgaver
    April 2018 ISBN: 9788771469264

    424 sider
    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet Læs uddrag

  • E-bog
    E-bøger
    April 2018 ISBN: 9788770070225

    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

  • Lydbog - download
    Lydbøger - download
    April 2018 ISBN: 9788771469691

    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
    Indlæst af: Paul Becker
    Spilletid: 11:07




Mikael Niemi

At koge bjørn

Roman

Det er sommeren 1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen.

Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde.

AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet.

Der er lavet inspirationsmateriale til læsekredssamtale. Materialet kan hentes gratis her.

Formater

  • 1. udgave
    1. udgaver
    April 2018 ISBN: 9788771469264

    424 sider
    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet Læs uddrag

  • E-bog
    E-bøger
    April 2018 ISBN: 9788770070225

    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

  • Lydbog - download
    Lydbøger - download
    April 2018 ISBN: 9788771469691

    Oversat af Anders Johansen
    Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
    Indlæst af: Paul Becker
    Spilletid: 11:07




Anmeldelser

  • "Fornøjelsen ved 'At koge bjørn' er dobbelt: På den ene side får man en næsten kriminalistisk fornøjelse af at være med på sidelinjen, mens Jussi og provsten opklarer de mystiske overfald. Og på den anden bliver man hvirvlet ind i en fremmed tid og en fascinerende verden, der er lige dele smuk og brutal. Beskrivelserne af landskabet og årstidernes skiften giver akut lyst til at tænde tidsmaskinen, mens de mindst lige så sanselige beskrivelser af tandudtrækninger, bjørnekogning og kolossal armod kan gøre en meget taknemmelig over at have fjernvarme, en blød seng og et sygehus i nærheden. … For hver en bog, Jussi læser, åbner verden sig en smule mere - og sådan føles det også, når man er færdig med ' At koge bjørn': som om verden lige blev en lille smule større."

    Politiken
  • "En nervepirrende god fortæller."

    Jyllands-Posten
  • "Som den dog dufter og smager, den roman. Af dyr, sved og råddenskab. Af elskov, urter og rådne drikke. Af fattigdom, blod og vold. Den svenske forfatter Mikael Niemi kan noget særligt med sproget, ja, han kan så meget, at hans prosa nogle gange bliver næsten fysisk påtrængende, og i sin nye roman, 'At koge bjørn', fortæller han en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret."

    Berlingske
  • "Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder også læseren fangen gennem de godt 400 sider. Og så er det smukt, når Niemi beskriver ungdommen gå til dans og druk i den sparsomme fritid … Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet."

    Weekendavisen
  • "Mikael Niemis 'At koge bjørn' er en prægtig roman om mennesker og natur og strækker armen ud over næsten 200 år for at røre ved os ... en litterær fuldtræffer."

    Fyens Stiftstidende
  • "Sansemættet morddrama"

    Nordjyske Stiftstidende
  • "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige. En historisk roman. En krimi. En gribende historie … Læs den."

    Drustrups Bogblog
  • "At koge bjørn er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!"

    Litfix.dk
  • "'At koge bjørn' er blevet en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig."

    Svenskestemmer.dk
  • "At koge bjørn er en ganske velskrevet og medrivende roman. Den ene side tager hurtigt den anden og det er let at lade sig opsluge af den vidende præst og han tro følger i deres jagt på en forbryder."

    Kulturkapellet.dk
  • "Det er en udsøgt fornøjelse at læse denne bog af Mikael Niemi. Med et suverænt og detaljeret sprog fanger han læseren fra start til slut."

    Bibliotekernes Lektørudtalelse
  • "… en af de dybeste bøger jeg endnu har læst … den har været vild interessant at læse, og jeg sender min anmeldelse ud med en varm anbefaling om at læse den!"

    romeoreviews.com
  • "Det er ulækkert, det er råt, det er stinkende, det er rædselsfuldt, og så er det skønt, overvældende, forfinet forelsket, så pludseligt nedrigt, blodigt og modbydeligt. Niemi spiller på alle følelser, og han gør det så godt, at du glemmer, hvor du er og bliver revet med helt ned under mosevandet, hvor de underjordiske ligger på lur for at trække dig ned i deres mørke helvede. Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde."

    Skrivforlivet.dk
  • "At koge bjørn er en fantastisk stærk samtidsroman. En roman om livet i nord, om tro, håb og kærlighed. Og så altså også en old fashion kriminalroman. Glem alt om nymodens kriminaltekniske metoder, kom i stedet med tilbage til opfindelserne af flere uundværlige frembringelser f.eks. fineraftryk og daguerreotypi – kunsten at afbilde mennesker med lysets kraft … Så, er du fan af gode solide romaner med historisk islæt og gedigent opklaringsarbejde, så er denne sproglige perle en, der så afgjort bør stå på læselisten. Ganske få forfattere evner at sammenflette forskellige genrer – Niemi er en af dem."

    Bognørden.dk
Se alle anmeldelser
+

Andre bøger af Mikael Niemi