Jens Lapidus
8 udgivelser
Jens Lapidus er født i 1974, og han er en af Sveriges mest populære og bedst sælgende forfattere. Han er uddannet jurist og har arbejdet som forsvarsadvokat i en lang årrække, indtil han besluttede sig for at blive fuldtidsforfatter. Hans arbejde med nogle af Sveriges mest hårdkogte forbrydere har givet ham en unik indsigt i den kriminelle underverden. En indsigt, som han gør brug af i sine bøger, hvor forbrydelserne ofte ses fra forbryderens synsvinkel. I medierne er Jens Lapidus blevet kaldt “den svenske James Ellroy”, og inspireret af Ellroy har Lapidus skabt sin helt egen genre: Stockholm Noir.
Jens Lapidus debuterede med spændingsromanen CASH, der blev en af nullernes mest omtalte bøger, og bogen er senere blevet filmatiseret som Snabba cash og været inspiration til tv-serien med samme navn. Også Lapidus’ Top dog-serie om advokaten Emelie og gangsteren Teddy kan ses som tv-serie.
Jens Lapidus
8 udgivelser
Jens Lapidus er født i 1974, og han er en af Sveriges mest populære og bedst sælgende forfattere. Han er uddannet jurist og har arbejdet som forsvarsadvokat i en lang årrække, indtil han besluttede sig for at blive fuldtidsforfatter. Hans arbejde med nogle af Sveriges mest hårdkogte forbrydere har givet ham en unik indsigt i den kriminelle underverden. En indsigt, som han gør brug af i sine bøger, hvor forbrydelserne ofte ses fra forbryderens synsvinkel. I medierne er Jens Lapidus blevet kaldt “den svenske James Ellroy”, og inspireret af Ellroy har Lapidus skabt sin helt egen genre: Stockholm Noir.
Jens Lapidus debuterede med spændingsromanen CASH, der blev en af nullernes mest omtalte bøger, og bogen er senere blevet filmatiseret som Snabba cash og været inspiration til tv-serien med samme navn. Også Lapidus’ Top dog-serie om advokaten Emelie og gangsteren Teddy kan ses som tv-serie.
Jens Lapiduss nyeste bog
Mr. Et
Mr. Et
Gangsterbossen Isak Nimrod er træt af at være Mr. Et. Han vil sælge sine aktiver, være ren igen – og i kulissen venter en arvtager. Men da Isaks søn bliver skudt under uklare omstændigheder, falder det hele til jorden.
Najdan “Teddy” Maksumic bliver aldrig en rigtig svensker, og advokaten Emelie Jansson vil ikke have, at deres søn skal vokse op med en kriminel far. Langsomt bliver de begge suget ind i det magtvakuum, der opstår efter Isaks abdikation.
Jens Lapidus’ nye roman er en nådesløs spændingshistorie om skyggesiderne af det svenske samfund, om bandekriminalitet og samfundets elite.
Top dog-serien
Emelie Jansson er stjerneadvokat ved et af Stockholms største advokatkontorer. Najdan – bedre kendt som Teddy – er kriminel, men forsøger at lægge bandelivet bag sig. Deres samarbejde sætter både Emelies karriere og Teddys forsæt på spil. Top dog-serien skildrer et umage makkerpar og deres rejse gennem en mørk og ukendt del af det svenske samfund, hvor mennesker lever af og i forbrydelser. Top do... Læs mere
Stockholm Noir-serien
Stockholm Noir er en fortælling om Stockholms underverden, en mørk fortælling om narkotika, penge og magt - og om de mennesker, der befolker den verden, lige fra gangsterbossen til underhunden. Den nærmest dokumentariske skildring af de rå og hårdkogte miljøer blev kendetegnet for Jens Lapidus’ forfatterskab, der gav læserne et indblik i en fremmed verden af narkohandel, vold, broderskab og æresbe... Læs mere
Andre titler af Jens Lapidus
Samlede udgivelser
Da Jens Lapidus debuterede med CASH (svensk udgave 2006, dansk 2008) var det første gang i skandinavisk sammenhæng, at man i så radikal grad fik beskrivelser af samfundets bagside og forbrydelsens ubønhørlige logik. Netop den barske skildring af de rå og hårdkogte miljøer blev kendetegnet for Lapidus’ forfatterskab, der giver læserne et sjældent indblik i en fremmed verden af narkohandel, vold, broderskab og æresbegreber.
Med Top dog-serien valgte Lapidus at dreje perspektivet en anelse og samtidig drage nytte af sine egne erfaringer fra advokatverdenen. I serien møder vi den unge advokatfuldmægte Emelie Jansson, der forsøger at finde den rette vej i en benhård, karriereorienteret verden, og den netop løsladte Najdan “Teddy” Maksumic, der har besluttet sig for aldrig at skulle i fængsel igen. Seriens fokus er på det forhold, der består mellem underverdenens bandekriminelle og dele af overklassen, og på, hvor svært det er at hive sig selv op med hårene og forlade den kriminelle verden til fordel til fordel for en lovlydig tilværelse.
Anmeldelser
“Jens Lapidus skriver filterløst om svenskernes problemer med storbyens brutale bandemiljøer. Den tidligere forsvarsadvokat fra Stockholms kokainsniffende jetset retter endnu en gang et skarpt lys på de udfordringer, som vores skandinaviske naboer kæmper med.” – Jyllands-Posten
“Krimikongen af Stockholm (...) Altid rart at læse en krimi af en mand, der ved noget, meget, om det, han skriver om. Det gør svenske Jens Lapidus (...) Han er en værdig arvtager efter store forgængere som Sjöwall og Wahlöö, Henning Mankell og Stieg Larsson.” – Information
Lær mere om forfatteren
I både Sverige og Danmark er Jens Lapidus’ bøger nogle af de mest udlånte på fængselsbibliotekerne. Selv har Lapidus ud over sit arbejde som forsvarsadvokat også arbejdet med exitprogrammer for unge kriminelle, og han er i de senere år blev aktiv i debatten om svensk bandekriminalitet. “Bandernes forretninger har forgrenet sig. Narko, bedrageri og en masse andet (...) Og det angriber hele den svenske velfærdsmodel, der bygger på tillid. Men det er værd at være opmærksom på, at volden og mordene ikke handler så meget om forretning som om unge mænd med æresbegreber, der let krænkes. Og når de krænkes, svarer de med vold (…) Her ligger mandigheden i dette: Hvis nogen tramper på mig, slår jeg dem ihjel. Det handler ikke om penge, det handler om maskulinitet og normer. Og det er fascinerende, at det foregår i Sverige, landet med den mest udbredte jämställdhet i verden, hvor man i årtier har arbejdet mod ligestilling mellem kønnene. I Sverige må man absolut ikke være stolt af, at man er en stærk mand. Og så er det netop i vores land, at de kriminelle dyrker den form for maskulinitet,” sagde Lapidus i 2024 i et interview med Jyllands-Posten.
Læs artikel om Jens Lapidus’ forfatterskab her: Skarpe skildringer af Sverige i krise.
Pressemateriale
Hent billeder i høj opløsning til pressebrug.
For øvrig pressemateriale henvend dig direkte til forlaget på forlaget@modtryk.dk