Vibeke Marx
16 udgivelser
Vibeke Marx er født 1948 og opvokset i et rækkehus i Lyngby. Da hun var barn, drømte hun om at blive salmedigter, men før hun begyndte sit litterære arbejde, tog hun en uddannelse som pædagog. Hun skrev to bøger om familiepleje før hun i 1990 debuterede med ungdomsromanen Held og lykke, Robinson. Siden har hun skrevet en lang række romaner, novellesamlinger samt børne- og ungdomsbøger. Salmer har hun dog endnu ikke udgivet.
Vibeke Marx har gennem hele sit forfatterskab skrevet litteratur om klasse. Hun har skrevet om landproletariatets liv i det 20. århundrede, om institutionsbørn før og nu, om sprogøpiger, om uønskede og udsatte. Marx er en ener i dansk litteratur, fordi hun konsekvent insisterer på at trykke på samfundets ømme punkter, hun viser sine læsere komplekse sammenhænge i menneskesindet, og hun kaster lys over, hvorfor social arv er så svær at bryde. Hun skriver om de uønskede og udsatte, og hun er en ener i dansk litteratur, fordi hun konsekvent insisterer på at trykke på samfundets ømme punkter. Hendes bøger er altid kendetegnet af hendes fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.

Vibeke Marxs nyeste bog
Så fast en borg
Så fast en borg
I mellemkrigstidens Odsherred har den naive og ensomme Krister ikke noget sted at vende sig hen, da han møder gårdejeren Schulz, der både giver ham et arbejde, et sted at bo og opmærksomhed. Snart er Krister spundet ind i fortællingen om, at de to er skabt for hinanden, og at han intet er uden sin velgører. Ikke engang da han møder den store kærlighed, tør han bryde ud, selv om det koster ham både Margrete og det barn, hun venter.
Margrete og Gusta har ikke mange penge at gøre med, men Gusta tror fuldt og fast på, at modgang, hvor tung den end forekommer, er til at overvinde, når bare man bruger sin fantasi.
SÅ FAST EN BORG er en roman om magtudøvelse i kærlighedens navn og mindst tre ulykkelige skæbner, som bliver resultatet af den.

Andre titler af Vibeke Marx

Så fast en borg

Klapsejler

Kun en kladde

En god flygtning

Fortællersken

Efterskrift

Bjerget brænder

Skygger fra Sprogø

Mørkemøder

Inez' tårer
Samlede udgivelser
Vibeke Marx giver i sine bøger stemme til de udsatte og oversete. Hendes hovedpersoner er børnehjemsbørn, flygtninge, arbejdsløse, landproletariatet, mennesker, der sjældent rigtig regnes. I den forstand skriver hun arbejderklasselitteratur, og hun står altid på de svages side. Gennem sit lange forfatterskab har hun skildret institutionernes Danmark – børnehjem, plejehjem, Sprogøanstalten og Statshospitalet Nykøbing Sjælland – og om de mennesker, der er indlagte, indsatte, ansatte og pårørende. Det er ikke et spørgsmål om at skildre elendighed og svælge i den, men derimod om at give stemme til dem, der bliver overset både i den virkelige verden og i litteraturen. Mennesker med en grundfæstet usikkerhed, der ikke uden videre kan repareres, og som kan nedarves i generationer. I flere af forfatterskabets væsentlige værker som f.eks. Udlængsel-trilogien og Sortehus-trilogien beskriver hun familier, der på forskellig vis er udsatte og splittede.
Anmeldelser
“Vibeke Marx har en særlig evne til at skabe autentiske personbilleder og relationer, så mange af os mere eller mindre frivilligt kan genkende os selv og vores familier i dem.” – Søndag
“Vibeke Marx er nok både lavmælt, varm og nærværende, men hun har sandelig også næse for at lade handlingen slå nogle uventede kolbøtter.” – Weekendavisen
“Vibeke Marx skriver, så det river i hjertet.” – Femina
Lær mere om forfatteren
Vibeke Marx har arbejdet som pædagog og har haft flere plejebørn, en erfaring hun har skrevet om både skøn- og faglitterært. Hun var den første, der behandlede Sprogøanstalten i skønlitterær form. Den meget læste roman SKYGGER FRA SPROGØ fortæller historien om Magda, der anbringes på anstalten på Sprogø, og den skam, der følger hende og hendes efterkommere som en skygge.
Du kan læse mere om Vibeke Marx’ forfatterskab her: De udsattes stemme.
Pressemateriale
Hent billeder i høj opløsning til pressebrug.
For øvrig pressemateriale henvend dig direkte til forlaget på forlaget@modtryk.dk