Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander er tilbage i arbejdstøjet med succes.
Jeg slugte den. Smirnoff er sig selv i Stieg Larssons sko. Deres dystopi, kapitalismekritik og menneskesyn passer sammen. Mænd hader stadig kvinder, slår dem, voldtager dem, holder dem indespærret, forfølger dem, taler ned til dem, slår dem ihjel. (…) HAVØRNENS SKRIG er dybt underholdende, spændende og utroværdig på James Bond-niveau med en overdimensioneret sammensværgelse.
Sproget er skarpt, der ligger en undertone af nordsvensk tør og iskold humor i bogen, Smirnoff skriver billedrigt og billedskabende, handlingen er fyldt med overraskelser, og det er umuligt at lægge bogen fra sig, når man først har taget bog-toget til Lapland.
Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville kunne gøre det lige så godt som Karin Smirnoff. Det skulle da lige være Stieg Larsson selv.
Smirnoff har skabt en helt genial fortsættelse af Millennium, spændende plot, god action og følsom skildring af komplicerede relationer – hvor den nye figur Svala er et af højdepunkterne. Velkommen tilbage, Salander & Co.
Svala bevæger sig som en jærv i Smirnoff-land.
Det der imponerer, er det mildest talt spændende plot, miljøskildringen og frem for alt det ekstremt uventede og ja, rørende forhold, der opstår mellem Lisbeth og Svala.
En ny begyndelse, der tager Stieg Larssons elskede personer alvorligt.
Ordenen er genoprettet. Den skarpe samfundskritik er tilbage.