For at gå videre skal du acceptere vores handelsbetingelser

Du har endnu ikke accepteret vores handelsbetingelserne.. Dette er nødvendigt, før du kan fortsætte.

Fortsæt uden at købe
Accepter

Vi har fri fragt på alle ordrer over 500 kr

Damevennens død
Damevennens død
Damevennens død
Levering til 29 kr.
Icons/return Copy Er på lager

Damevennens død

Vinder af Kriminalakademiets Harald Mogensen-Pris for bedste krimi
Nomineret til Glasnøglen og Blixenprisen

Da den pensionerede teaterscenograf Walther Traum en dag slår op i avisen, får han sig en ubehagelig overraskelse: På en af siderne står hans egen dødsannonce med nøjagtig angivelse af dødstidspunktet. Kun ti dage fra dags dato ønsker nogen ham død.

Walther bor på et ellers fredeligt plejehjem på Nørrebro i København. Men efter mere end fyrre år hjemsøges han stadig af en enkelt begivenhed: mordet på sin forlovede tilbage i 1981.

Erindringen om alt dette vender tilbage med fornyet styrke, da Walther tvinges ud i det måske mest ubehagelige efterforskningsarbejde, man kan tænke sig: Opklaringen af mordet på sig selv. For det viser sig, at plejehjemmet gemmer på ikke så få hemmeligheder om stedets ansatte og beboere, hvoraf mindst én ønsker Walther ondt.

Læs mere
  • Udgivelsesdato 2022-09-16
  • ISBN 9788770076586
  • Sidetal 439
  • Format 1. udgave
  • Serie Traum-trilogien
  • Nummer i serien 3
  • Genre Krimier
  • Originalsprog Dansk
  • Original titel Damevennens død
  • Omslagsgrafiker Simon Lilholt/Imperiet

Torben Munksgaards Damevennens død er en overordentlig velskrevet thriller, et lavmælt drama, hvor fortid og nutid flettes sammen i et elegant skyggespil. Bogen er et på én gang sørgmodigt og gribende indblik i en aldrende hjerne hos en hovedperson, der forsøger at finde hoved og hale i en række ildevarslende hændelser fra flere årtier. Sammenhængene mellem dengang og nu blotlægges lidt efter lidt, og bogen fremstår som en smuk og dystert formfuldendt mosaik.

Blixenprisens jury, motivation

Munksgaard skriver krimi med både et finurligt plot og en kombination af lyriske og filosofiske registre. Det samlede resultat er en bemærkelsesværdig afslutning på en serie, der tager genrens konventioner alvorligt og samtidig leger virtuost med dem.

Jyllands-Posten

Håkan Nesser, Munksgaards ældre svenske kollega, synes godt om hans krimier. Det forstår man godt. For uden at efterligne er Munksgaard elev af svenskeren, en af Nordens bedste krimiforfattere. Munksgaard er ligesom ham det, de franske kalder for en raconteur. Den fordækte fortæller, som slentrende a la den store Blicher verbalt og oralt italesætter sin historie i anekdoter, indskud og digressioner. Langsomt, men sikkert, skabes der med snigende spænding et mønster af sandsynlig kausalitet og overraskende konklusion. (…) Med ’Damevennens død’ afsluttes en krimitrilogi, som originalt adskiller sig fra den gængse danske krimilitteratur med og uden hygge, blod og bøddel. Bravo.

Politiken

Højt niveau (…) nu har den glimrende Torben Munksgaard også taget udfordringen op i tredje bind af sin Nørrebro-serie … Kammerspil er ofte ret klaustrofobiske, men Munksgaard formår at live dette forkammer til døden op, så man gider følge med i den gamle teatermalers kvaler.

Weekendavisen

Endnu en fremragende præstation af altid velskrivende Munksgaard. (…) Tredje og sidste del af Torben Munksgaards Traum-trilogi lader intet tilbage at ønske, da den i samme sikre, opfindsomme stil som sine to forgængere folder en spændende, vemodig og vedkommende fortælling ud. (…) Den slags greb kan man jo umuligt stå for, men hvad jeg har endnu sværere ved at stå for, er Munksgaards fremragende persontegninger, hans formidable dialoger og hans evne til at bedrive humor på en overskudsagtig og troværdig facon. Det er egentlig interessant, at alt dette tilsammen ender med at blive en vildt spændende – krimi!

Litteratursiden

Torben Munksgaard har efter min mening skrevet en af se seneste års bedste danske kriminalromaner …

Bogpusheren

En yderst velskrevet roman, som med indhold og sproglig leg udfordrer den gængse krimis rammer. De mange filosofiske betragtninger fra en hovedperson på livets endestation sporer læseren ind på dybere eksistentielle tanker.

Bibliotekernes lektørudtalelse

Damevennens død
Normalpris
169,95 kr
Normalpris
299,95 kr
Udsalgspris
169,95 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 

Udkommer den 2022-09-16

Icons/return 30 dages returret
Levering til 29 kr.
Icons/return Copy Er på lager

Leveringstid 1-3 hverdage

Tilføj til kurv

Modtryk har udgivet bøger siden 1972

Icons/closed-book

Modtryk er et uafhængigt forlag

Icons/closed-book Copy 4

Levering fra 29 kr.

Fri fragt på ordrer over 500 kr.

Torben Munksgaard

Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med RETROGRAD, der blev oversat til flere sprog, og har siden udgivet yderligere ni romaner og to digtsamlinger. I 2013 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.

Munksgaard vandt Det Danske Kriminalakademis Debutantpris 2021 for DIGTERENS DØD, der er første bog i Traum-trilogien. Herefter fulgte DISKODANSERENS DØD og senest DAMEVENNENS DØD, der fik Det Danske Kriminalakademis Harald Mogensen-pris som Årets Bedste Krimi.

Læs mere om Torben Munksgaard Pressemateriale

Kurv ( 0 )

Du har opnået fri fragt

Få gratis fragt ved at købe for yderligere 500,00 kr

Fri fragt ved køb for over 500 kr

29 kr

Blandet indkøbsordre

Forudbestilte bøger kan ikke købes sammen med almindelige bøger, ordrer skal placeres separat

29,00 kr