Alt om Kongen af Os
Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.
KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.
Den norske presse om KONGEN AF OS:
- “Jo Nesbø er en virkelig god historiefortæller. Han mestrer faget bedre end de fleste, anretter dramatikken på sikker vis, serverer fremdrift og krydrer det hele med noget, han en masse om: fodbold og rock.” – Stavanger Aftenblad
- “Kongen af Krimi.” – Dagsavisen
- “Imponerer igen (...) Han er en mester ud i at skabe troværdige intriger.” – Nettavisen, ⭐⭐⭐⭐⭐
- “Charmerende og følsom Nesbø.” – Dagbladet, ⭐⭐⭐⭐⭐
Læs begyndelsen af KONGEN AF OS
Alle har et svagt punkt. Det indprentede min far mig, da han lærte mig at bokse. Jeg var mindre end de andre drenge, men han viste mig, at selv den mest frygtindgydende modstander har et hul i sit forsvar, et sted, der ikke er dækket, en fejl, de bliver ved med at gentage. Han lærte mig også, at det ikke er nok bare at finde det punkt; man skal også have et hjerte, der er koldt nok til at udnytte det uden tøven. Og der havde du mit svage punkt. Et hjerte, der blødte for mennesker som mig selv, som genkendte al svaghed som min egen. Men jeg lærte det, og mit hjerte blev koldt. Ja, man kan vel sige, at mit hjerte nu er en iskold, stendød vulkan, der havde sit sidste og endelige udbrud for otte år siden. Og dengang var det jo allerede koldt. I hvert fald koldt nok til, at jeg allerede på det tidspunkt var morder.
Kongeriget
Kongeriget
Læs den første bog i serien om Roy og Carl Opgard fra Os.
Roy er mekaniker og lever et enkelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny hustru og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?
KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er fremfor alt en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.
“En enestående thriller om to brødre, en koket kvinde og hoteldrømme, som bliver til mareridt (...) Kongeriget forklarer klart, hvorfor nordmanden Jo Nesbø er en af verdens mest læste krimiforfattere.” – Politiken, ❤️❤️❤️❤️❤️
“Jo Nesbø spiller virtuost på adskillige registre i sin nyeste roman ... Helstøbt, ulideligt spændende og konstant fascinerende psykologisk-erotisk spændingshistorie.” – Jyllands-Posten, ⭐⭐⭐⭐⭐
“Thrillerkongen Jo Nesbø afslører vores stærkeste drift ... Nesbø er som hofnarren, der udstiller tilsnigelser og vildledninger, og som den dygtige plotmager, han er, vikler han både sine figurer og sit publikum ind i et spind af bluf og bedrag, facts og fingerede beviser.” – Berlingske, ⭐⭐⭐⭐⭐
“Nesbø skriver stadig som en engel, det er højt begavet tjubang for intellektuelle, som udspilles dér, hvor krimien i disse år er flyttet hen, til udkantsomsråderne.” – Weekendavisen
Jo Nesbø er selvfølgelig allermest kendt for sin serie om den charmerende drukkenbolt i Oslos Politi, Harry Hole. Men Jo Nesbø har skrevet masser af andre bøger, hvor han ofte eksperimenterer med format og genre. Klik her for at udforske Nesbøs øvrige forfatterskab.