Torben Munksgaards Damevennens død er en overordentlig velskrevet thriller, et lavmælt drama, hvor fortid og nutid flettes sammen i et elegant skyggespil. Bogen er et på én gang sørgmodigt og gribende indblik i en aldrende hjerne hos en hovedperson, der forsøger at finde hoved og hale i en række ildevarslende hændelser fra flere årtier. Sammenhængene mellem dengang og nu blotlægges lidt efter lidt, og bogen fremstår som en smuk og dystert formfuldendt mosaik.
Blixenprisens jury, motivation
Munksgaard skriver krimi med både et finurligt plot og en kombination af lyriske og filosofiske registre. Det samlede resultat er en bemærkelsesværdig afslutning på en serie, der tager genrens konventioner alvorligt og samtidig leger virtuost med dem.
Håkan Nesser, Munksgaards ældre svenske kollega, synes godt om hans krimier. Det forstår man godt. For uden at efterligne er Munksgaard elev af svenskeren, en af Nordens bedste krimiforfattere. Munksgaard er ligesom ham det, de franske kalder for en raconteur. Den fordækte fortæller, som slentrende a la den store Blicher verbalt og oralt italesætter sin historie i anekdoter, indskud og digressioner. Langsomt, men sikkert, skabes der med snigende spænding et mønster af sandsynlig kausalitet og overraskende konklusion. (…) Med ’Damevennens død’ afsluttes en krimitrilogi, som originalt adskiller sig fra den gængse danske krimilitteratur med og uden hygge, blod og bøddel. Bravo.
Højt niveau (…) nu har den glimrende Torben Munksgaard også taget udfordringen op i tredje bind af sin Nørrebro-serie … Kammerspil er ofte ret klaustrofobiske, men Munksgaard formår at live dette forkammer til døden op, så man gider følge med i den gamle teatermalers kvaler.
Endnu en fremragende præstation af altid velskrivende Munksgaard. (…) Tredje og sidste del af Torben Munksgaards Traum-trilogi lader intet tilbage at ønske, da den i samme sikre, opfindsomme stil som sine to forgængere folder en spændende, vemodig og vedkommende fortælling ud. (…) Den slags greb kan man jo umuligt stå for, men hvad jeg har endnu sværere ved at stå for, er Munksgaards fremragende persontegninger, hans formidable dialoger og hans evne til at bedrive humor på en overskudsagtig og troværdig facon. Det er egentlig interessant, at alt dette tilsammen ender med at blive en vildt spændende – krimi!
Torben Munksgaard har efter min mening skrevet en af se seneste års bedste danske kriminalromaner …
En yderst velskrevet roman, som med indhold og sproglig leg udfordrer den gængse krimis rammer. De mange filosofiske betragtninger fra en hovedperson på livets endestation sporer læseren ind på dybere eksistentielle tanker.
Bibliotekernes lektørudtalelse
